Annonce
Horsens

38 nye familieboliger på vej i det nordlige Horsens

Boligforeningen Beringshave vil opføre 38 nye familieboliger i området nord for Fængslet og vest for Hotel Opus i det nordlige Horsens, hvor boligforeningen i dag har 200 boliger. Det kræver en ny lokalplan for området. Illustration: Horsens Kommune

Boligforening har bedt kommunen om lov til at udvide sin afdeling i Mosevangen, også kendt som Mosen.

Horsens: 38 nye familieboliger er formentlig på vej i området ved Mosevangen mellem Priorsløkkevej og Hansted Å i det nordlige Horsens.

Det er Boligforeningen Beringshave, der har bedt Horsens Kommune om lov til at udvide afdelingen, der i dag består af 200 boliger. Området, der i folkemunde går under navnet Mosen.

På sit møde forleden vedtog politikerne i plan- og miljøudvalget at nikke et foreløbigt ja til planerne og sende dem i offentlig høring i fire uger, fortæller udvalgsformand Martin Ravn (V).

- Vi afventer nu resultatet af høringen, men jeg går ud fra, at boligforeningen allerede har inddraget sine egne beboere og behandlet sagen internt, så jeg forventer ikke indvendinger fra dem, siger Martin Ravn.

I øjeblikket giver lokalplanen kun mulighed for, at området kan rumme netop de 200 boliger, der ligger der i dag. Ifølge oplægget til den nye lokalplan kan de nye boliger bygges der, hvor der i dag ligger en legeplads. Ifølge planen skal den nedlægges, og der skal i stedet etableres en ny naturlegeplads et andet sted i området, oplyser Martin Ravn.

I forbindelse med den nye lokalplan er det også planen, at der skal etableres en sti, så der er offentlig adgang til Hansted Ådal, lige som der også skal ses på en forbedret sikring mod oversvømmelser i forbindelse med regn og skybrud i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce