Annonce
Hedensted

37-årig er ny leder for Juelsminde Skole: Han kender både skole og by godt

Lasse Kristensen er ny leder på Juelsminde Skole. Han har taget over efter Karsten Damgaard, som gik på pension i slutningen af november sidste år efter 18 år som leder på stedet. Foto: Emil Fibiger
Lasse Kristensen er hjemmevant på Juelsminde Skole. Han har været pædagogisk leder i to et halvt år og skal nu være skolens leder.
Annonce

Juelsminde: På Juelsminde Skole var mandag ikke blot første skoledag i det nye årti, men også første skoledag med Lasse Kristensen som skolens leder.

Han har taget over efter Karsten Damgaard, der gik på pension i november sidste år.

Den nye mand ved roret skal ikke bruge tid på at lære skolen at kende. De seneste to et halvt år har han været pædagogisk leder på stedet.

Alligevel var det en lidt ny oplevelse at møde ind mandag.

- Jeg startede med at gå rundt og hilse på alle lærere og elever og ønske godt nytår. Nogle elever spurgte lidt kækt, om det er sjovt at være inspektør, og jeg kunne med et glimt i øjet svare, at det er rigtig sjovt. Det var rart at møde en masse glade ansigter, siger Lasse Kristensen.

Han blev valgt blandt 22 ansøgere, hvoraf fire var til samtale. Han er stolt over at stå i spidsen for skolen.

- Det er noget ganske særligt at få lov til at blive skoleleder på en skole, der trives som denne, og i en by, hvor man også trives, siger han.

Jeg søgte stillingen som skoleleder, fordi jeg i rollen som pædagogisk leder har været med til at sætte retning på mange ting. Det har givet mig lyst til mere og mod på mere.

Lasse Kristensen, leder, Juelsminde Skole.

Annonce

Begyndte i Bredballe

Lasse Kristensen er uddannet lærer fra Jelling Seminarium. Han arbejdede på Kirkebakkeskolen i Bredballe, inden han kom til Juelsminde.

- I mine sidste tre år på Kirkebakkeskolen tog jeg en diplomuddannelse i ledelse sideløbende. Det åbnede mere og mere op for, at det var den retning, jeg gerne ville gå. Det der med at sætte rammer og spille alle bedst muligt, synes jeg, er interessant, siger Lasse Kristensen.

Han kan lide kulturen på Juelsminde Skole og har ikke tænkt sig at vende op og ned på en hel masse.

Annonce

Bor i Stouby

Løsning er Lasse Kristensens fødeby.

Juelsminde har han kendt, siden han var dreng. Hans forældre købte sommerhus i byen for 30 år siden og har det stadig.

For et år siden flyttede han og kæresten fra Vejle til Stouby.

Den lokale natur bliver brugt i fritiden.

- Jeg går rigtig mange lange ture med hunden. Det er en shetlands sheepdog med masser af energi, siger Lasse Kristensen, der også spiller badminton, løber og dyrker crossfit.

Lasse Kristensen har været ansat på Juelsminde Skole i to et halvt år. Han søgte stillingen som skoleleder, da den blev slået op, og fik stillingen tilbudt i ugen op til juleferien. Han tiltrådte ved årsskiftet. Foto: Emil Fibiger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce