Annonce
Sport

36-årig serber går ind til sin niende sæson som HIC-spiller: Det kan vi forvente af holdet i den kommende sæson

Vedran Borovcanin har været fast mand for Horsens IC i otte sæsoner. Her ses han i kamp mod Bakkens Bears i sidste sæsons afgørende DM finale. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Torsdag bliver den nye sæson af Basketligaen skudt i gang, og for HIC bliver det som vanligt med serbiske Vedran Borovcanin på holdkortet.

Horsens: Torsdag bliver den danske basketballrække skudt i gang med et brag af en kamp, når finalen fra seneste sæson mellem Bakken Bears og Horsens IC gentager sig i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus.

Med for HIC er som altid den serbiske small forward, Vedran Borovcanin, som går ind til sin niende sæson som HIC-spiller. Det 36-årige klubikon kom til Horsens i 2013, og samarbejdet har efterhånden udviklet sig til et lykkeligt ægteskab.

- Alt omkring klubben er godt, og det er gode omgivelser at være en del af. Jeg føler mig velkommen og sikker her. Hvis du spiller godt og kæmper, sætter fansene pris på dig, fortæller Vedran Borovcanin og fortsætter:

Annonce

- I de første tre år i Horsens blev jeg mester to gange. Selvom jeg efterfølgende havde tilbud fra Frankrig, Finland og Tyskland, valgte jeg at forlænge min kontrakt.

Vedran Borovcanin ligner en spiller, som er vokset op i Forum Horsens-hallerne. I sin dirigerende rolle og med sine afgørende beslutninger, når kampene spidser til, er han efterhånden blevet synonym med HIC. Sådan har det dog ikke altid været, og ligesom mange andre spillere, skulle den serbiske profil også bruge tid på at tilvænne sig det danske halgulv.

- De første tre måneder var jeg meget usikker. Både på grund af sproget og det nye miljø. Den første kamp i Horsens var en af de værste, jeg nogensinde har spillet. Jeg frygtede, at folk ville begynde at tvivle på mine evner, men heldigvis begyndte jeg at spille bedre, fortæller Vedran Borovcanin.

Et nyt hold

HIC har for vane at køre en stor udskiftning i spillertruppen fra sæson til sæson. Det har også været tilfældet denne sommer, hvor hele ti nye spillere er kommet til.

- Der er store forventninger til os, men det bliver svært. Vi mangler stadig at få en række af de nye spillere i kamp på grund af papirarbejde, siger Vedran Borovcanin og uddyber:

- I alle træningskampene har vi manglet en del spillere, og vi har kun haft to eller tre udskiftere. Så det er svært at udlede noget fra træningskampene. Men de spillere, som har taget del i kampene, er i god form.

Den 36-årige HIC-spiller lægger særligt vægt på holdets nye shooting guard, Khalil Ahmad, som spilleren, der bliver værd at holde øje med i løbet af sæsonen.

Vedran Borovcanin og HIC måtte i sidste sæson se sig slået af Bakken Bears i både pokalfinalen og Basketligaens finaleserie. Foto: Søren Gylling
Annonce

Jagten på Bakken Bears

For Vedran Borovcanin har tiden i Horsens særligt lært ham en ting: Skal man vinde Basketligaen, er det en god idé at slå Bakken Bears. Aarhusianerne har vundet seks ud af otte mesterskaber i den tid, Vedran Borovcanin har været i Danmark.

Sådan kan det meget vel også blive i år, og derfor bliver sæsonåbneren mod de forsvarende mestre den perfekte styrkeprøve for det nye HIC-mandskab.

- Selvfølgelig tror jeg på, at vi kan udfordre Bakken Bears. Den første kamp bliver svær, fordi vi ikke har haft særligt mange træninger sammen. Måske bliver vi ikke lige så stærke i starten af sæsonen, som vi bliver i slutningen. Men vi skal nok klare os, og vi kommer til at udvikle os fra kamp til kamp, siger Vedran Borovcanin.

Vedran Borovcanin erkender, at Bakken Bears opererer med et sportsligt setup, som de resterende hold i den danske liga har svært ved at matche. Alligevel drømmer han om at få en guldmedalje om halsen i den nærmeste fremtid:

- Mirakler sker i basketball. Vi spiller fem mod fem inde på banen, og alle kan slå alle. Sidste år tabte jeg to finaler. I løbet af de næste to år skal jeg vinde noget guld. Det er mit helt store mål.

Mirakler sker i basketball. Vi spiller fem mod fem inde på banen, og alle kan slå alle. Sidste år tabte jeg to finaler. I løbet af de næste to år skal jeg vinde noget guld. Det er mit helt store mål.

Vedran Borovcanin
Annonce

Hører hjemme i Horsens

Vedran Borovcanin arbejder med en tidshorisont på to år. Det er nemlig her, hans nuværende kontrakt udløber. En kontrakt som meget vel kan blive den sidste i serberens aktive karriere.

- Jeg har kontrakt for i år og næste år. Jeg tror, det bliver det. Det afhænger af, om jeg kan undgå slemme skader. Vi må se, siger han og fortæller, at drømmen er at kunne blive i Horsens efter de sidste meter på halgulvet er blevet betrådt:

- Lige nu underviser jeg på en efterskole som basketballtræner, så måske kan jeg blive her i Horsens og være i en trænerrolle. Forhåbentligt kan jeg få en anden rolle i klubben i fremtiden.

Og efter otte år i Horsens længtes Vedran Borovcanin heller ikke efter nye veje i livet.

- Jeg er i Danmark ni til ti måneder om året, mens jeg er de sidste måneder i Serbien. Jeg har fundet en god rytme. Jeg kender alle her, og alle kender mig. Horsens er blevet mit hjem.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce