Annonce
Horsens

33-årig polak dømt og udvist efter tyverier fra blandt andet Silvan - hans hustru fik fem måneders fængsel

Et polsk ægtepar blev fredag kendt skyldig i tyveri og hæleri. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Et polsk ægtepar er kendt skyldige i tyveri og hæleri. Blandt andet er manden dømt for tyverier fra Silvan på Frederik Winthers Vej fem lørdage i træk.
Annonce

Horsens: Et polsk ægtepar på 26 og 33 år fra Horsens blev fredag idømt henholdsvis fem og 10 måneders fængsel for tyveri og hæleri af en lang række varer, blandt andet værktøj og babyting.

Parret, der netop er blevet forældre, blev anholdt 4. marts og varetægtsfængslet den følgende dag.

Hun blev løsladt 7. juli som højgravid, og da hendes straf endte på fem måneders fængsel, anses den for værende udstået med varetægtsfængslingen, oplyser anklager Anja Langeland Jensen, Sydøstjyllands Politi, der førte sagen, da den blev behandlet ved Retten i Horsens.

Her var den 26-årige kvinde tiltalt for hæleri af særlig grov beskaffenhed, idet hun, efter politiets opfattelse, hjalp sin mand med at afhænde stjålne varer for ikke under 210.000 kr. på blandt andet Den blå avis.

Hun erkendte delvis og blev også dømt for besiddelse af 98.000 kr. i kontanter, der blev fundet i parrets lejlighed.

Annonce

Erkender tyveri af babyting

Hendes mand på 33 år blev kendt skyldig i omfattende tyveri fra blandt andet Silvan på Frederiks Winther Vej.

Under retssagen dokumenterede Anja Langeland Jensen via overvågningsbilleder fra Silvan, hvordan han fem lørdage i træk fyldte en indkøbsvogn med højtryksrenser, plæneklipper, hækklipper og græsfrø og gik ud til byggemarkedets drive in-område.


Tingene var for dyre, så jeg lod dem blive i vognen og tog en tom vogn ind. Jeg satte ikke varerne på plads, fordi jeg vidste, at det ville en ansat gøre.

33-årig polsk mand under retssagen i juli


Få minutter senere vendte han tilbage til butikken med en tom vogn. Det gjorde han flere gange inden for kort tid, og det gentog sig fem lørdage i træk i februar, hvor der forsvandt varer for 140.000 kr.

Han nægtede under retssagen at have stjålet varer fra butikken, men erkendte til gengæld at have stjålet babyting i Ønskebørn på Holmboes Alle for 44.000 kr.

Han blev også dømt for groft hæleri ved at have været i besiddelse af elværktøj, for tyveri af lamper, hobbyartikler og andet fra andre butikker i Horsens til en samlet værdi af 36.000 kr. og for besiddelse af 98.000 kr.

Annonce

Udvist af Danmark

Domsmandsretten fandt ham dog skyldig i både tyveri og hæleri.

Han fik 10 måneders ubetinget fængsel og blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Parret har nu 14 dage til eventuelt at anke dommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce