Annonce
112

32-årig sigtet nægter drab, men erkender vold med døden til følge

Politiet havde spærret dele af Klovenhøjvej af i løbet af søndagen efter fundet af liget af en 71-årig kvinde. Foto: Peter Hald
En 32-årig mand blev søndag ved Retten i Horsens varetægtsfængslet i fire uger efter at være blevet sigtet for at have dræbt en 71-årig kvinde i Brædstrup. Han nægter sig skyldig, men erkender vold med døden til følge.

Horsens: En 32-årig mand blev søndag aften fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 16. august. Han er sigtet for drabet på en 71-årig kvinde i Brædstrup begået mellem lørdag midnat og søndag klokken 07.47.

Den 32-årige mand nægtede sig skyldig i manddrab, men erkendte vold med døden til følge.

Den sigtede, der var iført badesandaler og blå dna-dragt, var rolig, og svarede i roligt tempo på dommerens spørgsmål.

Efter sigtelsen blev oplæst, og manden ved hjælp af sin forsvarer erklærede sig uskyldig i drabet på den 71-årige kvinde, men til gengæld erkendte vold med døden til følge, anmodede anklageren om lukkede døre. Han begrundede det med sagens alvor, at det endnu er på et meget tidligt tidspunkt i sagen, hvor der blandt andet mangler ransagning af sigtedes telefon og yderligere afhøringer.

Dommeren valgte at følge anklagerens anmodning, hvorefter pressen forlod retslokalet.

Annonce
En båre blev kørt ud fra huset og ind i Falck-bilen ved 15-tiden. Foto: Peter Hald

Anholdt en halv time efter fund af lig

Søndag morgen kl. 07.18 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en livløs person i en bolig i Brædstrup. Det viste sig, at der var tale om en 71-årig kvinde, som blev fundet på sin hjemadresse.

Allerede klokken 07.48 anholdt politiet den 32-årige mand, der blev sigtet for manddrab og søndag aften fremstillet i retten i Horsens.

Den sigtede har ifølge vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi tilknytning til kvinden, men hvilken har politiet ikke oplyst. Den 32-årige er tilmeldt folkeregistret i Nordjylland.

De pårørende var underrettet om dødsfaldet, da Sydøstjyllands Politi søndag klokken 11 briefede pressen om sagen, men ellers var oplysningerne om sagen sparsomme.

Det har efterfølgende vist sig, at kvinden blev fundet i sin bolig på Klovenhøjvej, som var delvist afspærret, mens efterforskere arbejdede på sagen. Ved 15-tiden forlod en ambulance stedet efter en båre var løftet ind i ambulancen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce