Annonce
Danmark

32-årig landmand om røde partiers valgløfter: De risikerer at rykke landbrugsproduktionen ud af landet

Anders Skovdal fra Jerlev er ved siden af sit arbejde som landmand bestyrelsesformand i energivirksomheden Ewii.Foto: Yilmaz Polat
Det er med bekymring, Anders Skovdal fra Jerlev ved Vejle følger med i nyhederne om den nye regeringsdannelse. Han er 32 år og konventionel landmand med 300 køer og kalve i sine stalde. Samtidig driver han 350 hektar jord, hvor han dyrker salgsafgrøder og foder til dyrene.

Landbrug: Sort-hvide malkekøer står på række med hovederne ude af deres bokse, mens landmand Anders Skovdal triller fodervognen af sted med hunden Molly i hælene. En af køerne får sig en kløtur under den automatiske gule kobørste og ænser ikke maden eller at der er kommet gæster i stalden. I alt er der 150 køer, dertil kommer 150 kalve, som står længere nede i den store, lyse stald ved Jerlev nær Vejle. Dyrene og de 350 hektar jord, der omgiver dem, er den 32-årige landmands levebrød.

Men snart kan der blive ændret på hans og dyrenes levevilkår. Det er i hvert fald Anders Skovdals bekymring efter han så valgresultatet fra folketingsvalget onsdag.

- Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Hvis der kommer ændrede rammebetingelser i hele Europa, vil priserne kompensere. Men hvis det kun sker i Danmark, vil priserne ikke ændre sig. Det kan lukke dansk landbrug ned og flytte produktionen til lande som Frankrig, Tyskland og Polen, siger Anders Skovdal.

Han har overtaget den firlængede familiegård som fjerde generation for cirka tre år siden. Allerede nu er han træt af, at landmænd i hans øjne bliver fremstillet som nogle, der ikke vil klimaet og ikke behandler deres dyr godt. Anders Skovdal uddannede sig til agrarøkonom og valgte jobbet som landmand, fordi han nyder at være blandt marker, træer og fuglefløjt på gården, og fordi han kan lide arbejdet med de store, nysgerrige sort-hvide dyr.

- Jeg står op hver dag og knokler for at behandle mine dyr så godt som muligt. Jeg vil også meget gerne være med til at forbedre klimaet, men jeg satte mit klimakryds den 26. maj (til europaparlamentsvalget, red.). Jeg mener, at vi skal løse klimaproblemerne i fællesskab i Europa, ikke i Danmark alene. Danmark har en af de mest klimavenlige landbrugsproduktioner. Det vil være at gøre naturen og miljøet en bjørnetjeneste at forringe vilkårene i Danmark alene, så produktionen flytter ud af landet, siger han.

Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Det kan lukke dansk landbrug ned.

Anders Skovdal, landmand

Soyaskrå hentes fra Brasilien

Allerede nu mener landmanden, at politikerne mangler det internationale perspektiv, når de lovgiver på klimaområdet. Anders Skovdal holder en håndfuld kvægfoder op for at forklare sig. Cirka fem procent af foderblandingen består af sojaskrå, der er koncentreret protein.

- Det bliver importeret hertil hele vejen fra Brasilien. Der ikke nok protein i vores afgrøder til foder, og det forstærkes af at mængden af gødning er blevet begrænset så meget. Derfor må vi blande foderet med sojaskrå. Jo mere, politikerne begrænser mængden af gødning, jo flere ton skal vi sejle herop.

På Jerlevgård bestiller landmanden 15 tons sojaskrå hjem ad gangen. Det rækker til en måneds dyrefoder. En stor del af det resterende foder producerer han selv. 250 af hektarerne bruger han til salgsafgrøder, men de sidste 100 bruger han til at dyrke dyrefoder.

Det gælder blandt andet en af markene tættest på gården, hvor hveden vokser frem med høj hastighed. Mens Anders Skovdal tjekker sit arbejdes frugt, leder hunden Molly efter en måde at komme ind til sin ejer i det cirka en meter høje korn.

Anders Skovdal griner overbærende, da det på få sekunder lykkes den lille bomuldshund at komme på afveje i kornjunglen.

Molly er Anders Skovdals følgesvend under arbejdet på gården, og når han kører traktor på sine mange hektarer, er den lyse hund fast inventar på passagersædet.

- Kan trække tæppet væk

Den nyeste del af stalden på Jerlevgård er bygget i 2002, og ifølge landmanden er der 30 års afskrivning på byggeriet. Han vil ikke fortælle, hvor stor gælden er, men den er på et pænt to-cifret millionbeløb, siger han.

- Det er en stor butik, og det er ikke problematisk med det produktionsgrundlag, jeg har. Men hvis politikerne siger, jeg skal bruge mindre gødning, kan det måske ikke hænge sammen. Hvis de siger, jeg kun må dyrke på halvdelen af mit areal, trækker de tæppet væk under mig, siger Anders Skovdal.

- Har din kritik af klimaløfterne i valgkampen også noget at gøre med, at du er blevet medlem af Venstre?

- Nej. Jeg blev ikke medlem på grund af den politik, der er blevet ført, som jeg kan komme med mange kritikpunkter til. Jeg blev medlem, fordi vi har nogle lokale folk, som gør et stort stykke arbejde, og som jeg gerne vil støtte op om.

Hveden på marken vil senere blive lavet til sodahvede, så det kan bruges til dyrenes foder. Foto: Yilmaz Polat

Vil ikke kalde nogen klimatosser

Bag Anders Skovdal kører en medarbejder væk med en brummende gyllesprøjte, efter at have tanket op. Det varme og solrige vejr udgør tilsammen en perfekt gylledag ifølge landmanden, fordi kemikalier bliver på planten i stedet for at blive vasket ud. Han mener, politikerne i stedet for generelle krav om mængden af gødning bør stille krav til landbrugets udledning.

- Vi landmænd kan sagtens selv gøre noget. Jeg gøder eksempelvis ad fem omgange i stedet for på én gang, fordi det giver en mindre udvaskning af gødning. Her er der relativ fed jord, men hvis du tager 50 kilometer vestpå, er der sandjord. I stedet for et loft på gødningsmængden, så lav drænvandsprøver og se, om der er gødning i, som man gør i nogle nabolande, lyder det fra landmanden.

Generelt advarer han dog politikerne imod at lave for megen lovgivning på klimaområdet.

- Jeg kan ikke finde på at kalde nogen klimatosser, men det her er ting, vi skal løse i fællesskab. Min frygt er, at politikerne tænker for nationalt og laver symbolpolitik, siger han som en afsluttende replik, inden han takker af og pifter til hunden Molly, der forsvinder sammen med ham bag en af de fire længer på den røde murstensgård.

Anders Skovdal overvejede at omlægge sin mælkeproduktion til økologisk produktion, men et økotjek viste, at det ville koste ham 10 millioner kroner, fortæller landmanden. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce