Annonce
Horsens

32-årig drabsmand gik frivilligt med til at forlænge sin varetægtsfængsling

Den 32-årige mand, der har erkendt at have dræbt en 71-årig kvinde i hendes hjem på Klovenhøjvej i Brædstrup, fik fredag forlænget sin varetægtsfængsling i fire uger. Arkivfoto
Politiet er fortsat fåmælt i drabssagen fra Brædstrup, hvor en 71-årig kvinde 21. juli blev dræbt af et familiemedlem.
Annonce

Brædstrup: En 32-årig mand, der er sigtet for drabet på en 71-årig kvinde fra Brædstrup, fik fredag forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger.

Det foregik skriftligt, det vil sige, at manden ikke mødte personligt op i Retten i Horsens, men på forhånd accepterede at forblive varetægtsfængslet.

Den 32-årige er i familie med den 71-årige kvinde, han har erkendt at have slået ihjel i hendes hjem på Klovenhøj på et tidspunkt mellem midnat lørdag 20. juli og tidligt søndag 21. juli.

Han nægter dog manddrab, som han er sigtet for, men erkendte dødsvold under grundlovsforhøret 21. juli.

Annonce

Relation forsat uvist

Sydøstjyllands Politi oplyste et par uger efter drabet, at offer og gerningsmand er i tæt familie, men den præcise relation vil politiet fortsat ikke ud med.

Hvordan kvinden blev dræbt og hvorfor, er også stadig ukendt for offentligheden.

- Sagen er kørt for lukkede døre, så derfor kan vi ikke sige mere, lyder forklaringen fra vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen.

Sagen begyndte, da politiet søndag 21. juli kl. 7.18 modtog en anmeldelse om en livløs person i et hus på Klovenhøjvej i Brædstrup.

Det viste sig at være den 71-årige kvinde, der var blevet dræbt på et tidspunkt mellem lørdag midnat og søndag morgen.

Umiddelbart efter anholdt politiet det 32-årige mandlige familiemedlem, der samme aften blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, hvor han blev sigtet for drab.

Den 32-årige anholdte mand har folkeregisteradresse i Nordjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Landbrugets CO2-udledning

Annonce