Annonce
Horsens

300 til avisens vælgermøde: Dette blev det varmeste emne

Omkring 300 tilhørere mødte op til debatten, der var arrangeret i samarbejde med Learnmark Horsens på Stadionsvej. Alle partiernes spidskandidater - på nær Ny Borgerlige, som havde meldt afbud - sad i panelet. Foto: Lars Juul

Skal der ansættes en stadsarkitekt i Horsens Kommune? Det delte vandene på Horsens Folkeblads vælgermøde onsdag aften, hvor det også blev debatteret, om der er penge i kassen til funktionen.

Annonce

Horsens: Tre sikre og to måske'er.

Så mange ud af de 13 spidskandidater, der onsdag aften deltog i Horsens Folkeblads vælgermøde på Learnmark Horsens, erklærede sig enige i, at der er behov for at ansætte en stadsarkitekt i Horsens Kommune.

Emnet om udviklingen af Horsens og udseendet af de mange nybyggerier blev det varmeste emne målt på klapsalverne blandt de 300 tilhørere samt den politiske debat, der delte vandene. Debatten blev skudt i gang med et videospørgsmål fra Flemming Nielsen, bestyrelsesmedlem i Bedre Bymiljø i Horsens, som spurgte, hvem der vil arbejde for en stadsarkitekt.

Se video-spørgsmålet hér under

Det vil K, LA og R - samt Venstre og Maren Spliid Gruppen, hvis der kommer en blå borgmester.

- Det går mega stærkt i Horsens - også en lille smule for stærkt. Jeg er helt på linje med, at det er en god idé med en stadsarkitekt. Det er godt, at vi vækster i Horsens, men vi skal også huske og have respekt for dem, der bor her nu, sagde Allan Hjorth (K).

Dan Ingemann Jensen (LA) har flere gange rejst debatten om behovet for en stadsarkitekt, og han erklærede sig onsdag aften enig igen.

- En stadsarkitekt tilpasset Horsens vil være det rigtige. Investorerne vil også gerne have nogen at spille bold op ad, lød det fra ham.

Som den tredje i rækken erklærede Sinnet Ellehauge Haag (R) sig enig.

- Det er fornuftigt. Vi kan godt bruge, at nogen udefra kommer og kigger på os. Faglighed er en god ting, fastslog hun.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det blev der også sagt om stadsarkitekten

Lisbeth Torfing (Enhl): Der er problemer nu i forhold til helhedsplanerne for f.eks. havnen, som bliver skrottet, når der kommer noget nyt. Der er også Geiserne, som bliver kaldt "skejserne" og hele rådhussagen.Birgit Skovgaard (Maren Spliid Gruppen): Jeg kan ikke se, hvordan det skal gå ud over hjemmeplejen eller andre varme hænder. Man kunne bytte pengene til en stadsarkitekt med et andet skrivebordsarbejde.

Simon Overby Kristensen (Krd): Det er interessant, at der ikke er penge til en stadsarkitekt, når vi ved, at der flere gange er blevet smidt millionbeløb efter store arrangementer i Horsens Kommune. Hvis vi skal ansætte en, er det vigtigt, det er en, der inddrager borgerne i beslutningerne.

Dorte Normann (Mdf): Geiserne er ikke det kønneste byggeri, men jeg kan forestille mig, der er en tendens til at lade bygherre bestemme, når man starter op på et projekt for at komme i gang. I forhold til en stadsarkitekt er det vel det, vi har i kommunens arkitekter i dag.

Morten Kaj Degnebolig (Alt): En stadsarkitekt er ikke et vanvittigt vigtigt punkt for mig. Jeg synes, vi glemmer dialogen og borgerinddragelsen. Vi mangler at tale med de borgere, som føler, de ikke bliver inddraget, når rådhuset f.eks. skal flyttes.

Venstres Martin Ravn vil gerne have ansat en stadsarkitekt, mens borgmester Peter Sørensen (S) efterlyste, hvordan han vil finansiere det. Foto: Lars Juul
Annonce

Se video-spørgsmålet hér under:

Fra salen var der bl.a. spørgsmål om ungepolitik, arbejdsløshed og fjernvarme. Foto: Lars Juul
Annonce

Hvor skal pengene tages fra?

Ifølge borgmesterkandidat Martin Ravn (V) giver det kun mening at ansætte en stadsarkitekt, hvis Venstre får borgmesterposten.

- Borgmesteren har udtalt, at der allerede er stadsarkitekter i forvaltningen, så det vil ikke have indvirkning med ham som borgmester. En stadsarkitekt skal have noget at sige, sagde Martin Ravn, der fik opbakning fra Maren Spliid Gruppen.

Borgmester Peter Sørensen (S) stillede til gengæld spørgsmål ved, hvordan en stadsarkitekt skal finansieres og henviste til, at politikerne forinden havde debatteret vigtigheden af at sikre nok og fagligt kompetente hænder på børne- og ældreområdet.

- Vi skal have flere ud i vores dagtilbud og på ældreområdet, men nu skal vi også bruge en til to mio. kr. på en stadsarkitekt. Byplanafdelingen er rigtig gode i dag. De tænker ikke kun på bygninger, men på liv. Hvis vi skal bruge én mio. på en stadsarkitekt, betyder det ca. fire færre sosu-assistenter, som vi ikke kan finde penge til. Jeg vælger velfærden, slog Peter Sørensen fast.

Hvad vil I gøre for de unge? Sådan lød det fra en af deltagerne på vælgermødet, der blev holdt på Learnmark. Foto: Lars Juul
Annonce

Vi kan ikke stille 117 krav

Også Paw Amdisen (SF) forholdt sig skeptisk:

- Vi har en byplanafdeling med arkitekter og faguddannede medarbejdere. Jeg kan godt have en mistanke om, at vi med en stadsarkitekt vil indføre endnu et lag, og jeg er ikke sikker på, det vil gøre den store forskel.

Det måtte Claus Kvist Hansen (DF) til trods for partiforskelle tilslutte sig.

- Forvaltningen er altså stor, og de er dygtige og i stand til at have et overordnet syn på, hvordan arkitekturen i Horsens skal se ud. Jeg tror, vi skal slå lidt koldt vand i blodet, for vi er jo ikke færdige på f.eks. havnen, som vil se anderledes ud, når den er færdig. Jeg elsker Horsens, men vi er ikke Manhattan. Vi kan ikke sidde og stille 117 krav til dem, der vil bygge i Horsens, sagde Claus Kvist Hansen.

Annonce

Se eller gense Horsens Folkeblads store vælgermøde

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Annonce