Annonce
Navne

29 fik tak for at have ladet sig stikke mange gange

Flere har rundet 75 tapninger i det forgangne år. Foto: Vejle Bloddonor Korps

Vejle: Vejle Bloddonor Korps holder hvert år en fest for de donorer, der har ladet sig stikke så mange gange, at de har rundet et jubilæum i årets løb.

Jubilæumsfesten foregik forleden på Hotel Munkebjerg, og denne gang blev 29 jubilarer hædret med en middag og gave.

Vejle Bloddonor Korps, der siden 2018 også har omfattet donorer fra Give, ønsker med markeringen at give disse frivillige mænd og kvinder en synlig og hyggelig anerkendelse af det vigtige bidrag, de yder til samfundets bedste.

Derfor er festens hovedpersoner også inviteret med påhæng, så en del havde taget deres kæreste eller ægtefælle med til fejringen.

Ved festen var der ros og gaver til 12 personer, der er blevet tappet 50 gange, 12 personer, der har været tappet 75 gange, samt fire personer, der har rundet det helt skarpe hjørne og er blevet tappet 100 gange.

Endelig blev én donor, nemlig Niels Karl Riis, hædret for at have ladet sig stikke hele 125 gange.

100-gangs donorerne er: Mogens Lund Christensen, Tommy Würtz Rathmann, Niels Schultz og Laurits Kjærsgaard.

75-gangs donorerne er: Hanna Oxholm Møller, Hanne Frausing Brund, Karsten Stensgaard Petersen, Flemming Madsen, René Arpe, Finn Jørgensen Nielsen, Flemming Petersen, Torsten Rye Petersen, Jan Würtz Møller, Aase Bache, Jan Kjærskov Pedersen og Erik Rønnow Andersen.

Annonce
Niels Karl Riis har været bloddonor i mange år og nåede i år at runde 125 tapninger. Foto: Vejle Bloddonor Korps
Tre af årets 100-tapnings-jubilarer var mødt op til donorfesten på Munkebjerg. Foto: Vejle Bloddonor Korps
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce