Annonce
Horsens

29-årig varetægtsfængslet for salg af amfetamin og kokain

En 29-årig mand fra Horsens blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger for salg af amfetamin gennem mere end et år. Arkivfoto: Vibeke Volder
Solgte knap 1,2 kg amfetamin og 18 gram kokain til en større personkreds i Østjyllands i perioden 1. april 2019 til 25. juli i år ifølge politiets sigtelse.
Annonce

Horsens: Efterforskning førte onsdag til, at politiet kl. 10.30 anholdt en 29-årig mand på hans bopæl i Horsens.

Han er blandt andet sigtet for at have handlet med amfetamin i perioden 1. april 2019 til 25. juli 2020.

Torsdag blev han varetægtsfængslet i fire uger ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Ifølge politiets sigtelse har han videreoverdraget ikke under 1,191 kg amfetamin og 18 gram kokain til en større personkreds i Østjylland.

Han er også sigtet for 11. maj at have forsøgt at komme i besiddelse af 500 piller af mærket Xanax med henblik på videreoverdragelse.

Endelig blev han også sigtet for, da han blev anholdt, at have været i besiddelse af 3,4 gram amfetamin og to gram skunk med henblik på videreoverdragelse, oplyser anklagerfuldmægtig Anja Langeland.

Den 29-årige nægter sig skyldig i sigtelserne og tog forbehold for at kære varetægtsfængslingen, tilføjer anklageren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce