Annonce
Østjylland

29-årig mand dømt for øksedrab på mor og morfar i Sabro: Ikke egnet til fængselstraf

Den 29-årige troede, han var med i et spil, da han begik drabene i morfarens hjem i Sabro sidste år. Arkivfoto: Jens Thaysen
Dommen er faldet for dobbeltdrabet begået med en økse på mandens mor og morfar.
Annonce

AARHUS: Onsdag fik en 29-årig mand en anbringelsesdom for dobbeltdrabet på sin mor og morfar for over et år siden i morfarens hjem i Sabro.

Det skete efter en to dage lang retssag, hvor det blev gjort klart, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket, hvor han havde hugget sin morfar i hovedet bagfra, mens morfaren sad i sin stol og så tv.

Derefter fik den 29-årige væltet moren omkuld, som han dræbte med flere økseslag.

I retten havde den dømte udtalt, at han troede det hele var et spil, indtil virkeligheden gik op for ham efter drabene.

Den dømte blev efter drabene varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og i den mentalerklæring, der blev foretaget efterfølgende, konkluderede Retslægerådet, at den 29-årige er sindssyg og dermed ikke egnet til en fængselsstraf. - Den 29-årige havde intet rationelt motiv til de meget voldsomme drab, han begik, og han husker kun brudstykker af episoden. Retslægerådet vurderer, at der er risiko for, at han kan begå lignende kriminalitet igen, så jeg er tilfreds med, at han fik en anbringelsesdom uden længstetid, siger senioranklager Birgitte Ernst. Den 29-årige erkendte forholdet i retten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce