Annonce
Østjylland

27-årig varetægtsfængslet: Sigtet for hjemmerøveri med jernrør og peberspray

Retten i Aarhus. Arkivfoto: Axel Schütt
Annonce

Solbjerg: En 27-årig mand blev mandag varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved retten i Aarhus.

Manden er sigtet for et hjemmerøveri i Solbjerg i fredags omkring klokken 18:15. Her skulle den 27-årige sammen med flere andre personer ifølge sigtelsen være trængt ind i en 25-årig mands bolig, mens han var hjemme.

Efterfølgende skulle den 25-årige mand være blevet overfaldet med et jernrør, en stegepande og en peberspray. Han blev frarøvet en guldkæde og nogle penge.

Anklagemyndigheden havde anmodet om dørlukning ved grundlovsforhøret, som begyndte klokken 10.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce