Hedensted: En status på mårhundejagten i 2020 viser, at der er registreret 250 døde mårhunde i Hedensted Kommune.
Det er en stigning på 13 mårhunde i forhold til året før - en markant lavere stigning sammenlignet med de forrige år, og det glæder kommunens mårhundegruppe-koordinator Peder Jensen, der også er formand for Rårup Jagtforening.
- Den eksplosive og opadgående kurve, der har været de seneste 10 år i forhold til nedlagte mårhunde, lader til at flade lidt ud med de seneste tal, selvom vi samtidig har fået flere jægere med, siger den garvede jæger og fortsætter:
- 2021 bliver året, der for alvor vil vise, om kurven rent faktisk er ved at knække.
Arbejdet fortsætter
I 2019 blev der registeret 237 døde mårhunde i Hedensted Kommune, mens der i 2018 var 124. De fleste er blevet skudt, men nogle er også fanget via fælder eller blevet dræbt i trafikken.
Selvom det lader til, at den årelange indsats med jægere, fælder og vildtkameraer mod den invasive art ser ud til at have en virkning, er det for tidligt at puste ud, fortæller Peder Jensen.
- Hvis man slipper grebet, vil det betyde en tilbagegang, og så vil vi ende med flere års spildt arbejde, siger Peder Jensen.
Hans og kollegaernes indsats i området får også ros fra specialkonsulent ved Miljøstyrelsen Mariann Chriél.
- I Hedensted og omegn er de pionerer på området, og de har fået godt styr på mårhundene i det område i forhold til mange andre steder, siger Mariann Chriél.
Mårhund
Stammer oprindelig fra Østasien, men blev indført til Østeuropa fra 1922-1955 som jagtobjekt.
Mårhunden kan både svømme op til fem kilometer og lever af blandt andet fugleæg, padder, insekter, snegle og planter. Der kan bo 100 mårhunde pr. 1000 ha, mod 20 ræve pr. 1000 ha.
Mårhunden er kønsmoden efter ni måneder og får et kuld unger om året, der kan være på seks til 10 hvalpe.
Mårhunden kan være bærer af parasitter blandt andet dværgbændelorm, der kan overføres til mennesker. Det er tilladt at regulere mårhunde hele året og hele døgnet.
Flere jægere på jagt
Specialkonsulent Mariann Chriél, forklarer også, at en af grundene til, at man fortsat ser en stigning i antallet af nedlagte mårhunde på trods af indsatsen, også hænger sammen med en stigning i antallet af jægere i området.
I 2015 var otte jægere en del af mårhunde-indsatsen i Hedensted Kommune, mens de seneste tal fra 2019 viser, at 58 jægere deltog i jagten.
- Når der er så mange jægere, er der også et sæt øjne i alle afkroge, og så vil man også opdage flere. Det er ligesom med lus, jo tættere man går og jo finere masker, man bruger, jo flere fanger man, siger hun.
Ligesom Peder Jensen er Mariann Chriél også optimistisk og tror, at den gode udvikling vil fortsætte og kunne ses, når Miljøstyrelsen får de landsdækkende opgørelser over nedlagte mårhunde for 2020 med vildtudbyttestatistikken i maj.
- Man har gjort en stor indsats på hele østkysten i Jylland for at beskytte Fyn mod mårhunde, så arten ikke når at etablere sig som bestand der. Derfor er det arbejde, som ildsjæle som Peder Jensen og de andre i området udfører, så vigtigt, siger Mariann Chriél.