Endnu en rock-legende giver koncert i Horsens

Bryan Adams koncert i Musikhuset i Aarhus

Endnu en rock-legende giver koncert i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens & Friends lægger 2020-planer med Bryan Adams. Den 59-årige canadier giver koncert i Forum Horsens i marts.

Horsens - Endnu et af den internationale rockscenes legendariske navne er på vej til Horsens.

Koncertmagerne i Horsens & Friends, der så sent som i sidste uge havde en verdensstjerne på besøg i form af amerikanske Pink, har netop offentliggjort, at Bryan Adams kommer til byen 18. marts 2020 for at give koncert.

Denne gang bliver scenen henlagt til Forum Horsens, hvor det lokale publikum får mulighed for at møde manden, som fik sit gennembrud med sit tredje soloalbum, "Cuts Like A Knife", i 1983.

Det album bar en af hans signatur-sange, "Summer of 69", og siden leverede han stribevis af internationale hitliste-kravlere: "Everything I Do - I Do It For You" og "Can't Stop This Thing We Started" for at nævne et par.

Den i dag 59-årige canadier har solgt flere end 65 millioner albummer og udgav senest skiven "Shine A light" tidligere i år.

Stolt arrangør

Hos Horsens & Friends er der stolthed over at præsentere Bryan Adams i Forum Horsens.

Direktør Claus Visbye understreger, at han mener, Bryan Adams er "en af de helt store".

- Der er tale om et godt gedigent verdensnavn, der har lavet en perlerække af hits, som man kan synge med på - både hvis man er i min alder, og hvis man er lidt ældre eller lidt yngre. Det er et navn, man som arrangør meget gerne vil præsentere, fordi der er garanti for høj kvalitet på hans live-koncerter. Det er et trygt navn for en booker, siger Claus Visbye, som selv har oplevet Bryan Adams live flere gange.

- Og man går altså sjældent skuffet fra en koncert med ham, understreger direktøren, der ser frem til en "gedigen aften i Horsens."

Den canadiske stjerne har begejstret publikum gennem de seneste fire årtier med sine feel good rock'n'roll-hits.

- Hans sange har toppet hitlisterne i flere end 40 lande, og Adams seneste album, "Shine A Light", debuterede som nummer et på den canadiske albumhitliste, og titelnummeret er skrevet sammen med ingen ringere end Ed Sheeran, skriver Horsens & Friends i en pressemeddelelse.

Publikum lå i kø

Det er ikke første gang, Bryan Adams lægger vejen forbi Horsens. I september 2001 spillede den canadiske stjerne for omkring 4000 i Lunden i Horsens.

Forud for koncerten lå horsensianerne i kø for at sikre sig billetter - og Folkebladets anmelder skrev om den forrygende koncert, at "Vi var i godt humør, da vi kom - og vi var i hamrende godt humør, da vi gik."

Siden har Bryan Adams flere gange besøgt lokalområdet, hvor han gennem årene bl.a. har givet koncerter på Smukfest i Skanderborg og på Jelling Musikfestival, lige som han også har spillet flere gange i Aarhus.

Billetsalget til koncerten i Horsens begynder 15. august kl. 10. Der er omkring 4500 pladser til koncerten.

Endnu en rock-legende giver koncert i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce