Horsens: En 24-årig mand fra Horsens måtte krybe til korset, da han onsdag blev stoppet af politiet på et stjålet el-løbehjul.
Løbehjulet blev stjålet fra Fakta på Vejlevej kl. 14.30, hvor det stod ulåst på parkeringspladsen.
Den fristelse var for stor for ungersvenden, der hapsede det og drønede afsted.
Han blev dog senere spottet af en patrulje, der fik ham standset.
- Han mente i første omgang, at han havde lånt det. Men erkendte lidt efter at have stjålet det, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.
Den 24-årige er nu sigtet for tyveri.