Annonce
forside

24-årig blev stukket ned på åben gade i Horsens - to mænd er anholdt

Ung mand stukket med kniv på Allegade. Arkivfoto

En 24-årig mand fra Horsens blev lørdag ved femtiden stukket ned af to mænd ned på Allegade i Horsens.

Horsens: I går aftes klokken fem blev en 24-årig mand fra Horsens stukket ned på Allegade i Horsens.

- Klokken 17.02 lørdag aften får vi besked om, at en person er blevet stukket ned på åben gade, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.

- Det drejer sig om en mand fra Horsens på 24 år, som bliver kontaktet af to mænd på gaden og efterfølgende bliver stukket med en kniv på armen og i maveregionen, oplyser vagtchefen.

Den 24-årige er på trods af flere knivstik uden for livsfare, og politiet har anholdt de to gerningsmænd.

- Vi har foretaget efterforskning og anholdt to mænd fra Horsens, en på 26 år og en på 25 år. De er nu begge sigtet for i forening at have overfaldet og stukket med kniv, og begge er sigtet for forsøg på manddrab, oplyser Hans Hoffensetz.

Annonce

Mange politifolk på sagen

Om de tre mænd kender hinanden på forhånd, er stadig uvist, men politiet arbejder med en formodning om, at de kender til hinanden.

- Vi tror ikke, at det er en tilfældig mand, der bliver overfaldet. Vi formoder, at de tre har kendskab til hinanden, lyder det fra Hans Hoffensetz.

Politiet kan på nuværende tidspunkt heller ikke udtale sig om, om gerningsmændene er kendt af politiet, men efterforskningen er i fuld gang.

- Man er i gang med at efterforske sagen, og der er sat mange folk ind for at undersøge den. Lige nu lægger man en plan for efterforskningen, og de to gerningsmænd skal afhøres og er også ved at blive undersøgt på retsmedicinsk institut.

De to mænd bliver femstillet i grundlovsforhør senere i dag

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender ”Yahya Hassan 2” på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. ”En overrumplende karakterfuld og kanongod bog”, mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har ”chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv.” Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans ”banale børnerim”. At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye ”karakterfulde og kanongode bog”: ”JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”. Versalerne er forfatterens valg.

Annonce