Vejrskifte på vej med risiko for skybrud og torden


Vejrskifte på vej med risiko for skybrud og torden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koldfront trækker ind over landet og giver risiko for skybrud og torden i Jylland, på Fyn og Langeland.

Efter en rekordvarm valgdag onsdag er der et vejrskifte på vej i løbet af torsdagen.

Det bliver med regn og risiko for skybrud, især i Jylland, på Fyn og Langeland.

- I forbindelse med bygerne kan der lokalt blive tale om ret kraftig nedbør. Det er meget svært at sige, hvor meget der kommer.

- De fleste steder vil det nok være i omegnen 3 til 12 millimeter. Men der er også risiko for lokale skybrud. Det vil sige 15 millimeter eller mere på en halv time, siger vagtchef Martin Lindberg, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

DMI har torsdag morgen udsendt et varsel om skybrud, der gælder store dele af Jylland, Fyn samt Langeland.

Det er torsdag formiddag udvidet til at omfatte det meste af landet, bortset fra Bornholm.

Længst mod sydvest, i Nordjylland og på det østlige Sjælland er der dog indtil videre tale om en risikomelding.

Regnvejret trækker ind over landet fra middagstid og begynder i det sydvestlige Jylland.

- Så breder det sig mod øst, og i eftermiddagstimerne vil det formentlig ligge tværs over landet med regn og tordenbyger mange steder

Skybrud kan give risiko for oversvømmede veje og kældre, og torden kan medføre risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer.

Uvejret er ifølge vagtchefen udtryk for et vejrskifte, så vi for en stund siger farvel til lummervarmen.

- Det bliver ikke koldt, men køligere. Omkring 15 til 20 grader, lokalt måske lidt over 20 grader. Men det er også en del lavere end de seneste dage, siger Martin Lindberg.

Da der grundlovsdag var valg til Folketinget, blev den højeste temperatur målt til 28,5 graders varme.

Det gør valgdagen til den varmeste nogensinde i demokratiets 170 år lange historie.

Vejrskifte på vej med risiko for skybrud og torden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce