Nye Wall of Sound-navne: Stærke kvinder og beat-tung verdensmusik

70-årige Annisette Koppel kommer i den grad til at trække aldersgennemsnittet op blandt de optrædende på Wall of sound 2019. Den karismatiske sanger og resten af The Savage Rose har imidlertid en appel, der rækker på tværs af generationer, og derfor er de også relevante på festivalen, der ellers primært retter sig mod byens unge koncertpublikum, forklarer Jeppe Vind. Arkivfoto: Mette Mørk

Nye Wall of Sound-navne: Stærke kvinder og beat-tung verdensmusik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wall of Sound tæt på fuldt program til den anden udgave byens ny september-festival.

Horsens: Legendariske Savage Rose, kæmpetalentet Jada og de verdensmusik-beat-boksende genre-bastarder Analogik.

Sådan ser seneste tilføjelse ud til programmet for dette års udgave af den to dage lange musik- og ha' det fedt-festival Wall of Sound i Horsens.

Festivalen, der finder sted på Fængslet i september, har fredag offentliggjort sine nyeste bookinger, og det er en glad musikchef Jeppe Vind, der bl.a. kan sætte flueben ud for Savage Rose.

Den vokale urkraft Annisette Koppel og bandet er ikke flittige gæster i Horsens, men det rådes der bod på nu, og med dem ombord rammer festivalen, der ellers primært har ungdommen som målgruppe, bredere, mener Vind.

- Savage Rose er et unikum på den danske livescene og stadig drønaktuelle indholdsmæssigt. Publikumsmæssigt har de en tilhørerskare, der krydser generationer, så ja, vi kommer til at favne lidt bredere med dem. Wall of Sound handler først og fremmest om to dages fest med god atmosfære og god livemusik, og der er Savage Rose fantastiske. De har på ingen måde overspillet Horsens tidligere. Tværtimod har vi stået med et vakuum, så det er på høje tid, vi får dem forbi, siger musikchefen.

Programmet for Wall of Sound 2019
PhlakeThe Savage Rose

Kesi

Topgunn

Liss

Jada

Den Sorte Skole (DJ-set)

Klumben & Raske Penge

Analogik

Alexander Oscar

Kops

Velvet Volume
Jada modtog tidligere i år talentprisen ved P3 Guld-prisuddelingen. Hun er stormet frem med singlerne
Jada modtog tidligere i år talentprisen ved P3 Guld-prisuddelingen. Hun er stormet frem med singlerne "Keep cool", "Sure" og "Lonely", efter hun debuterede på Roskilde Festival sidste år. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Genrebastarder og neofeministisk kæmpetalent

Jada kalder han et af de danske navne, der kan komme til at hamre op ad kendtheds-skalaen i de kommende år.

Hun vandt prisen P3 Talentet ved 2019-udgaven af P3 Guld-prisuddelingen, og ved uddelingen af Steppeulven-priserne blev hun også kaldt på scenen. Der for at modtage priserne for Året sang, "Keep cool" og som Årets håb, fremhæver Jeppe Vind.

- Hun har et niveau, der rækker langt ud over Danmarks grænser, og hun kan nå langt. Hun er en kunstner med noget på hjerte; neofeminist kan man vel kalde hende og en repræsentant for tidsånden af i dag, og det er noget, vi gerne vil være talerør for; det her med at være kvinde i det moderne samfund, siger Jeppe Vind.

Med bookingen af Analogik udvider Wall of Sound samtidig sit genre-spænd i år.

- Efter en kreativ dvale er de aktuelle igen, og her taler vi om et band, som virkelig har været med til at definere koblingen mellem world music og noget psykedelisk med cool samples og beats. Det er en genre, som bare gør sig ualmindeligt godt, og da vi havde dem på KulisseLageret for nogle år siden, leverede de varen helt forrygende. Meget af det er jo håndspillet, og nu da de har skruet op for livedelen, er vi glade for at få dem forbi, siger Jeppe Vind.

Aarhusianske Analogik blander verdensmusik som balkan og et stort sjat ethiojazz med dj-beats på deres egen facon. Nu er de klar til Wall of sound. PR-foto
Aarhusianske Analogik blander verdensmusik som balkan og et stort sjat ethiojazz med dj-beats på deres egen facon. Nu er de klar til Wall of sound. PR-foto

Få huller tilbage i programmet

Med de tre seneste tilføjelser er Wall of Sound tæt på at have fyldt alle huller i programmet for festivalen, der finder sted 6.-7. september.

- Vi mangler to, måske tre navne endnu, og dem håber vi at kunne præsentere inden for de næste to-tre uger. I hvert fald inden sommerferien, siger Jeppe Vind.

I forvejen er navne som Phlake, Kesi, Den sorte skole og Velvet Volume blandt de kendte navne på Wall of Sound 2019.

Se hele det foreløbige program i faktaboksen.

Nye Wall of Sound-navne: Stærke kvinder og beat-tung verdensmusik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce