Annonce
112

23-årig sigtet for tre indbrud i Liniepavillonen: Han erkender at have begået det ene

Et indbrud i Liniepavilionen er sket via knusning af rude. Anden gang blev pladen, der kom for ruden, brækket op. Tredje gang blev hovedindgangen brækket op. Foto: Michael Svenningsen
Sydøstjyllands Politi har sigtet 23-årig for tredobbelt indbrud i restaurant i Juelsminde.

Juelsminde/Horsens: Fredag formiddag ved retten i Horsens blev en 23-årig mand varetægtsfængslet i fire uger i sagen om tredobbelt indbrud i Liniepavillonen i Juelsminde.

Den 23-årige kommer fra det vestlige opland til Horsens.

Sydøstjyllands Politi anholdt ham torsdag middag efter ransagning på flere adresser. Politiet har sigtet ham for alle tre indbrud målrettet restaurantens mange eksemplarer af Y-stolen, Hans Wegner.

Den 23-årige er også sigtet for indbrud og tyveri to andre steder, nemlig Slot Møbler i Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune og Henne Mølle Å Badehotel i Varde Kommune.

Dertil kommer en sigtelse vedrørende flere formodede tyvekoster.

Annonce

Erkender et af tre indbrud

Sydøstjyllands Politi mener, at den 23-årige har en makker, hvilket han selv nægter.

Han kan dog erkende at have begået det seneste af de tre indbrud i Liniepavillonen samt indbruddet mod badehotellet i Henne.

Det var forsvareren Klaus Therkildsen, der talte på vegne af den 23-årige, som ikke selv havde noget at sige.

Af hensyn til den videre efterforskning blev dørene til grundlovsforhøret lukket efter oplæsningen af sigtelserne og forsvarerens kommentar til dem.

Men den 23-årige blev altså varetægtsfængslet i fire uger.

Tre på én uge

Indbruddene mod Liniepavillonen skete tirsdag 24. marts, onsdag 25. marts og tirsdag 31. marts. Hver gang tidligt på natten og hver gang målrettet restaurantens designerstole.

Der blev stjålet 15 stole første gang, og syv stole anden gang, da resturantens nye alarmsystem og røgkanon satte i gang.

Tredje gang slap man afsted med 24 stole, men en politipatrulje var hurtigt fremme og fandt efter kort tid en trailer med tyve af de 24 stole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce