Unge flytter ind i 140 år gammel Nørretorv-ejendom

Et af kendetegnene ved Nørretorv 15 er den rødmalede facade. Det er imidlertid ikke sikkert, at farven oeverlever renoveringen. Peja Ejendomme er i dialog med Horsens Kommune om at ændre farven. Kommunen har nogle farvekort, der bringes i spil, når penslen svinges på nogle af byens gamle bygninger, og mulighederne sonderes, forklarer Peter Pørtner Voldby.

Unge flytter ind i 140 år gammel Nørretorv-ejendom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejendomsudvikler ser muligheder i Horsens som studieby. Første projekt er syv flat rate-ungdomsboliger.

Horsens: Gammel møder snart ung på Nørretorv i Horsens.

Alderdommen er repræsenteret af den 140 år gamle bygning, nummer 15, der med sin karakteristiske røde facade flankerer pladsens nordlige side. Ungdommen...? Den udgør de beboere, som senere i år flytter ind i en stribe nye ungdomsboliger, der nu indrettes på den aldrende ejendoms tag-etage.

- Vi kan se et klart potentiale i Horsens som studieby og et sted, hvor der kan blive behov for flere ungdomsboliger i fremtiden, forklarer Peter Pørtner Voldby, som er fra Brædstrup og medejer af ejendomsfirmaet Peja Ejendomme.

Firmaet overtog Nørretorv, som i forvejen rummer fire store lejligheder, den 1. marts. Siden har håndværkere ryddet tagetagen, som hidtil har stået uudnyttet hen, så den kan bygges om.

Hensigten er at skabe et fedt miljø til de unge. Jeg håber, bygningen får den her stemning af kollegium.
Peter Pørtner Voldby, Peja Ejendomme
Ungdomsboliger på Nørretorv 15
  • Peja Ejendomme overtog den 1. marts Nørretorv 15.
  • Målet er at udnytte bygningens tagetage til syv ungdomsboliger på hver 25 kvm. Dertil kommer et fællesrum for de unge. Facaden renoveres også, der installeres solenergi-anlæg, og en af de nuværende fire lejligheder i bygningen skal muligvis deles op i to, så der bliver flere lejemål til rådighed.
  • Peja Ejendomme har i forvejen 150 lejemål i Horsens og Brædstrup.
  • Selskabet blev etableret i 2017 af Peter Pørtner Voldby, der har manges års erfaring fra boligmarkedet, og betonentreprenøren Jacob Jensen fra Brædstrup.
- I gamle dage kunne de bare deres kram, konstaterer Henrik Hansen (bagerst) og Flemming Thomsen fra Murerfirmaet Bavnehøj. Fredag efternmiddag var de på inspektion på Nørretorv 15 for at vurdere størrelsen på den kærlige hånd, som ejendommen skal have. Overvejende har det 140 år gamle murværk det fint, lød dommen. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Flat rate-leje: Alt inklusive

I alt bliver der plads til syv lejemål på hver 25 kvm, som sammen med et fællesrum skyder op i de kommende måneder.

- Vi oplever, at billige boliger er en mangelvare i Horsens, og at det er svært for f.eks. unge studerende at finde steder, der er til at betale. Vores idé har derfor været at skabe nogle fede ungdomsboliger til en overkommelig pris, siger Peter Pørtner Voldby om de syv lejemål, der efter planen står klar til studiestart i august-september.

Prisen bliver 3500 kr., uddyber han og fremhæver, at de unge får en slags "flat rate"-leje.

- Det er inklusive internet, tv, strøm, vand og varme. Det gør vi for, at det skal være så nemt som muligt for de unge. De skal betale de 3500 kr. og komme med deres gode humør. Det er det... men vi skal nok have føjet nogle regler til lejekontrakten om forbruget, siger udlejeren, som håber at kunne stable en kollegie-stemning på benene i ejendommen, som også får det, han kalder en "grøn profil".

På den ene side af tagryggen bygges der kviste, så pladsen i boligerne optimeres. Og på den anden side installeres et solenergi-anlæg, der kan levere energi til en del af de unges forbrug.

- Det er godt for miljøet, men også med til at holde udgifterne nede, forklarer Peter Pørtner Voldby.

På bagsiden af ejendommen skal der installeres et solenergi-anlæg, som kan være med til at bringe udgifterne til el-forbruget i ungdomsboligerne ned. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
På bagsiden af ejendommen skal der installeres et solenergi-anlæg, som kan være med til at bringe udgifterne til el-forbruget i ungdomsboligerne ned. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Ungdomsboliger i baghovedet

Det er første gang, Peja Ejendomme, som i alt har 150 lejemål i Horsens og Brædstrup, kaster sig over et ungdomsbolig-projekt som det på Nørretorv. Men det er muligvis ikke den sidste.

- Vi har ikke konkrete projekter på vej, men ungdomsbolig-markedet er noget, vi hele tiden har i baghovedet. Når boligerne på Nørretorv kommer til leje, vil vi se, hvor stor efterspørgsen er. Bliver vi lagt ned, vil vi overveje at gå videre med boliger andre steder, som egner sig til det, og hvor beliggenheden er rigtig, siger han.

Udsigten ned over Horsens' midtby er fin fra toppen af Nørretorv 15. Det samme er afstanden til studiesteder og ungdomsmiljøer i byen. I Peja Ejendomme håber man derfor, at boligerne kan blive en attraktiv vare. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce