Statistikken taler for mindst et point til AC Horsens

Mads Juel Andersen har tilkæmpet sig en plads i startopstillingen. Han bliver en af nøglespillerne, hvis AC Horsens skal bevise, at defensiven er blevet stærkere hen over vinterpausen. Foto: Michael Svenningsen

Statistikken taler for mindst et point til AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Henriksen har før forårspremieren mod Hobro noteret sig en bedre defensiv, og at Kasper Junker er i målform.

Horsens: Statistikken taler for mindst et point til AC Horsens, når holdet søndag kl. 12 løber på banen mod Hobro.

Der er også brug for mindst et og gerne tre point, hvis AC Horsens skal drømme om at gentage sidste års plads i mesterskabsspillet. Hobro er et af de tre bundhold i Superligaen, så selv om kampen bliver spillet på udebane, skal AC Horsens have point med hjem.

Og statistikken taler for det på flere måder. I sidste sæson sluttede begge opgør mellem Hobro og AC Horsens uafgjort, og det samme var tilfældet, da de duellerede i Horsens i efteråret.

Kasper Junker bevæger sig i den rigtige retning. Han kommer frem til chancer, og løber mere defensivt, så vi får muligheden for at skabe endnu flere chancer.
Bo Henriksen

AC mangler to mand

Oven i har AC Horsens i denne sæson ikke præsteret at opnå det samme resultat to runder i træk, og da AC Horsens sluttede efteråret af med et nederlag til FC Midtjylland, siger statistikken, at der kommer point med hjem til at supplere de 27, som AC Horsens har overvintret med.

Manager Bo Henriksen kan glæde sig over at have en mere eller mindre skadesfri trup. Alle kan træne, men Søren Reese og Rune Frantsen er først lige kommet 100 procent tilbage efter henholdsvis en knæskade og et brud i en knogle i hånden. De er derfor ikke aktuelle til kampen mod Hobro.

AC Horsens har to potentielle debutanter i Louka Prip og Nicolai Brock-Madsen. De to offensivt indstillede spillere kommer dog til at kæmpe hårdt for spilletid.

Mål i 10 kampe i træk

Kasper Junker er kommet på måltavlen i de tre testkampe, han har spillet, og generelt har AC Horsens været god til at finde vej til modstandernes mål.

- Det har vi set i mange kampe efterhånden. Kasper Junker bevæger sig også i den rigtige retning. Han kommer frem til chancer, og løber mere defensivt, så vi får muligheden for at skabe endnu flere chancer, siger Bo Henriksen.

AC Horsens har scoret i de 10 seneste superligakampe.

Til gengæld er der også gået mange mål ind, og siden, Bo Henriksen samlede spillerne efter en kort juleferie, har defensiven været under lup. Det har dog ikke ændret på, at AC Horsens har lukket mål ind i samtlige fem testkampe.

- Men vores defensiv er ikke så udfordret som i efteråret. I de kampe, hvor mange potentielle spillere til startopstillingen har spillet, har vi set mere solide ud, siger Bo Henriksen.

AC Horsens har også arbejdet med at komme mere i boldbesiddelse, men det indbyder banerne ikke umiddelbart til i februar.

- Vi må spille efter forholdene. Vi vil gerne have bolden, og vi er blevet dygtigere med den. Vi skal turde tage chancer i vores opspil i de rigtige situationer, men vi kan blive tvunget til at spille på en anden måde, hvis banen ikke er til den type spil, siger Bo Henriksen.

Statistikken taler for mindst et point til AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce