Annonce
Østjylland

21-årig sigtet for at køre kvinde ned i dødskryds: 'Det var slet ikke mig, der kørte bilen'

6. oktober i år blev en 23-årige kvinde dræbt, da hun passerede krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej. Efterfølgende lagde venner og bekendte blomster på stedet. Torsdag blev en kvindelig cyklist alvorligt kvæstet ved krydset. Den formodede gerningsmand blev søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Foto: Axel Schütt
Grundlovsforhør søndag morgen endte noget overraskende. Sigtet 21-årig mand påstod, at det slet ikke var ham, der havde kørt en kvindelig cyklist ned ved krydset Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej. Men det troede dommeren ikke på. Den 21-årige blev fængslet.

AARHUS: Mens en kvindelig cyklist ligger på hospitalet med alvorlige kvæstelser efter torsdag under en politijagt at være blevet kørt ned af en mandlig bilist i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej, blev den formodede gerningsmand søndag fremstillet i grundlovsforhør.

Den sigtede, en 21-årig ung mand, var blandt andet sigtet efter straffelovens paragraf 252, som siger:

"Med fængsel indtil otte år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed".

Annonce

Det fremgik af sigtelsen, at manden torsdag ved 16.10-tiden havde kørt mod kørselsretningen på en cykelsti i området ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej. På cykelstien  havde han ramt den kvindelig cyklist, som ved påkørslen pådrog sig en lang række alvorlige kvæstelser, blandt andet en fraktur på venstre side af kraniet, altså kraniebrud.

Ifølge politiets døgnrapport kom den sigtede i minutterne op til ulykken kørende ad Ringvejen mod syd, da en politipatrulje bad ham standse. Det gjorde han ikke. Da politiet satte efter ham, kørte han over i den modsatte kørebane og op på cykelstien, hvor han altså ramte en kvindelig cyklist. Efterfølgende stak føreren af fra køretøjet.

Lørdag morgen klokken 9.23 anholdt Østjyllands Politi den mistænkte.

I søndagens grundlovsforhør nægtede den 21-årige mand imidlertid at have kørt ulykkesbilen, oplyste hans forsvarer. Af hensyn til sagens videre efterforskning valgte dommeren derefter at lukke dørene for pressen.

Intet tyder imidlertid på, at dommeren tog den 21-åriges forklaring for gode varer. Ifølge Ritzau valgte hun at varetægtsfængsle den unge mand til 22. december.

Flere ulykker i 'dødskrydset'

Som nævnt skete påkørslen i forbindelse med en politijagt på stedet. Derfor efterforskes sagen nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed - i daglig tale Politiklagemyndigheden.

Den slags undersøgelser udfører Politiklagemyndigheden, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

At Politiklagemyndigheden involveres, er ikke i sig selv en indikation af, at politiet har handlet uden for sine beføjelser. Det er standard praksis, at Politiklagemyndigheden går ind i sager, hvor politifolk kan have gjort sig skyldige i strafbare forhold.

Krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej er i folkemunde blevet døbt 'dødskrydset' efter to dødsulykker på to år.

Begge gange har ofrene været unge kvinder til fods, som er blevet kørt ned, mens de har passeret Ringvejen.

Politiklagemyndigheden vil gerne i kontakt med vidner, som har overværet torsdagens færdselsuheld, eftersættelsen op til færdselsuheldet eller i øvrigt har oplysninger i sagen.

Politiklagemyndigheden kan kontaktes på e-mail på mail@politiklagemyndigheden.dk eller på telefon 41783500.

Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Brædstrup

Udvalg godkender plan for rent drikkevand: Konklusionen er, at grundvandet er godt beskyttet

Horsens

Politiet måtte have gang i blå blink og eftersættelse, da 25-årig kørte over for rødt lys

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Annonce