Brødre dømt for svindel for otte millioner kroner: Aflurede ofres oplysninger på biblioteker

Der er fredag faldet dom i en sag ved Retten i Sønderborg om omfattende databedrageri på biblioteker. Arkivfoto: Morten Germund/Scanpix

Brødre dømt for svindel for otte millioner kroner: Aflurede ofres oplysninger på biblioteker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retten i Sønderborg har fredag afgjort en sag mod to brødre. De bedrog for otte millioner kroner.

Sønderborg: To brødre, der tidligere er dømt for terror, er fredag blevet idømt henholdsvis tre og fem års fængsel for omfattende databedrageri på 15 af landets biblioteker. De to brødre er fra Aarhus, og de har siddet varetægtsfængslet i sagen siden slutningen af maj 2017.

Det skriver DR Nyheder.

Afgørelsen er faldet ved Retten i Sønderborg.

Brødrene på 25 og 30 er dømt for at have installeret keyloggere på bibliotekernes computere fra sidst i 2016 indtil den 30. maj 2017, hvor de blev anholdt.

En keylogger kan bruges til at gemme alle indtastninger på tastaturet.

På den måde kunne de aflure personlige oplysninger og blandt andet få adgang til biblioteksbrugernes bankkonti og oprette lån og bestille kreditkort og nøglekort til ofrenes til NemID.

Den ældste bror fik fem år, og den yngste fik tre år for bedrageriet, der løb op i otte millioner kroner.

Derudover er der et erstatningskrav på 600.000 kroner, som skal deles mellem de to brødre.

På disse biblioteker er svindlen foregået
  • Herlev Bibliotek


  • Roskilde Bibliotek


  • Tarup Bibliotek


  • Hørsholm Bibliotek


  • Aabenraa Bibliotek


  • Haderslev Bibliotek


  • Hasseris Bibliotek


  • Skanderborg Bibliotek


  • Rønde Bibliotek


  • Haraldslund Bibliotek


  • Middelfart Bibliotek


  • Gladsaxe Bibliotek


  • Solrød Bibliotek


  • Bolbro Bibliotek


  • Åby Bibliotek




Kilde: DR

Har været på spil mange steder

Svindlen er foregået på biblioteker flere steder i landet.

Det drejer sig blandt andet om Haderslev og Aabenraa biblioteker i Sønderjylland. Anholdelserne skete, efter keyloggerne blev opdaget på computere på Aabenraa Bibliotek. På Fyn er det gået ud over brugere på Bolbro, Tarup og Middelfart biblioteker.

I Østjylland er Rønde, Skanderborg og Åby Bibliotek også blandt de ramte.

Derudover har gerningsmændene også været på spil flere steder på Sjælland.

Tidligere dømt for terror

I 2014 blev brødrene dømt for at have forsøgt at arrangere terrortræning af den ældste bror hos al-Shabaab i Somalia.

Brødrene har somalisk baggrund.

Brødre dømt for svindel for otte millioner kroner: Aflurede ofres oplysninger på biblioteker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce