Christina nægter at give op

Christina Didriksen holder foredrag 7. februar på Ruskjærholm. Privatfoto

Christina nægter at give op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foredrag på Ruskjærholm med en sej fighter - Christina Didriksen fra Engesvang.

Engesvang/Bording: Er der en grænse for, hvor meget modgang et menneske kan klare? Det vil de fleste nok mene, at der er. Men når man har mødt Christina Didriksen fra Engesvang, så bliver man i tvivl. Hun har i den grad været ramt af udfordringer i sit liv - og alligevel opfordrer hun os til at smile til livet. Det gør hun i et foredrag, som Kræftens Bekæmpelses Lokalforening arrangerer på centret Ruskjærholm på Ruskjærvej ved Bording torsdag 7. februar klokken 19.

Da Christina Didriksen var 31 år og lige havde født familiens andet barn, fik hun en kræft-diagnose. Efter halvandet år med kræftbehandling, der blev afsluttet med en stamcelletransplantation, trænede hun sig op til at løbe fem halve marathon'er og et enkelt hel-marathon. Hun kæmpede sig også tilbage til et job som grafisk designer og illustrator hos Lego i Billund.

Da hun var 38 år, faldt hun på en skiferie, slog hovedet og fik en hjerneblødning. Hun lå i koma i tre uger efter og var indlagt på Hammel Neurocenter i fire måneder. Det var i 2016, og nu kæmper hun sig igen tilbage til et liv med sin mand og to drenge.

Foredraget handler om at håndtere modgang, om vilje, gejst, energi og appetit på livet. Det handler også om, hvordan Christina Didriksen og hendes mand og børn kommer videre i livet, og om deres håndtering af de daglige udfordringer.

Som hun selv siger: "Jeg nægter at give op".

Christina nægter at give op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce