For tredje år i træk: 8700 er Danmarks bedst sælgende postnummer

839 gange blev der i 2018 sat underskrift på en købsaftale for en villa eller et rækkehus i postnummer 8700. Det placerer det lokale postnummer i toppen af listen over bedst sælgende postnumre i Danmark. Arkivfoto

For tredje år i træk: 8700 er Danmarks bedst sælgende postnummer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

839 gange blev der i 2018 sat underskrift på en købsaftale for en villa eller et rækkehus i 8700 Horsens. Det placerer det lokale postnummer i toppen af listen over bedst sælgende.

Horsens: For tredje år i træk indtager postnummer 8700 Horsens førstepladsen på listen over de bedst sælgende postnumre i landet.

Det vil sige, at 8700 Horsens er det postnummerområde i Danmark, hvor der i 2018 blev sat allerflest underskrifter på en købsaftale til en villa eller et rækkehus. Det skete i alt 839 gange i 2018, viser en opgørelse fra Boligsiden.dk. Dermed distancerer Horsens markant Silkeborg, som indtager andenpladsen med 773 solgte huse sidste år.

Førstepladsen til Horsens hænger dog retfærdighedsvist ikke udelukkende sammen med, at byen er i udvikling og har stor befolkningstilvækst. En anden grund til at det lokale postnummer klarer sig så flot, er formentlig, at 8700 er et af landets største postnumre målt på antallet af husstande. Ifølge Postdanmark er der i alt 16.679 husstande i 8700 Horsens, mens 7100 Vejle, som indtager syvende-pladsen på listen, kun rummer 13.223 husstande.

Top 10 over hushandler i 2018
  1. 8700 Horsens 839
  2. 8600 Silkeborg 773
  3. 4000 Roskilde 600
  4. 6000 Kolding 599
  5. 4700 Næstved 517
  6. 8800 Viborg 513
  7. 7100 Vejle 507
  8. 7400 Herning 495
  9. 7000 Fredericia 462
  10. 7500 Holstebro 455


Kilde: Boligsiden.dk

Klart mønster

Også i 2017 og 2016 indtog Horsens toppen af listen, og 8700 Horsens' fortsatte førsteplads på listen kommer ikke bag på Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

- Byen er i rivende udvikling. Der bliver bygget en ny bydel ved Horsens Havn, og der er gang i flere spændende byudviklingsprojekter. Samtidig koster et hus godt og vel halvdelen af, hvad det gør i Aarhus. Samlet set gør det gør Horsens til en attraktiv destination for tilflyttere, siger Birgit Daetz i en pressemeddelelse.

Horsens efterfølges på listen af Silkeborg, Roskilde, Kolding og Næstved. Dermed er der ikke ændringer i toppen af listen i forhold til 2017.

- Der er et klart mønster i, hvad det er for nogle områder, der sælger bedst. Det er typisk de mellemstore byer, hvor de fleste indbyggere bor i huse og ikke lejligheder, og hvor byen ikke er delt op i mange forskellige postnumre, siger Birgit Daetz, som påpeger, at man først på listens 19. plads finder en repræsentant fra en af landets største byer med 2300 København S.

De eneste nye postnumre i top 10 i forhold til 2017 er 8800 Viborg og 7500 Holstebro, skriver Boligsiden.dk, som også oplyser, at der i skrivende stund er 443 huse til salg i 8700 Horsens.

For tredje år i træk: 8700 er Danmarks bedst sælgende postnummer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce