Det går godt med amningen: Markant stigning i Horsens

Tidligt indsats med hjælp med amning har båret frugt. De horsensianske mødre ammer længere og længere. Arkivfoto

Det går godt med amningen: Markant stigning i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helt nye tal fra Børnedatabasen viser, at Horsens-mødre ammer deres babyer fuldt i 75 procent længere tid end ved sidste måling. Ledende sundhedplejerske i kommunen mener dog, der er sket en registreringsfejl i forrige måling.

Horsens: Det går godt med amningen i Horsens.

De helt nye ammetal fra den Nationale Børnedatabase viser, at siden sidste måling er det gennemsnitlige antal dage, som horsens-mødre ammer deres babyer, uden der bliver givet supplerende mælk eller mad, steget med hele 75 procent - fra 61 dage i 2016 til 106 dage i 2017. Og det er ledende sundhedsplejerske i Horsens Kommune, Renata Sloth Carlsen, ikke overraskende godt tilfreds med.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at vi ligger meget højere i år end sidste år, men jeg er også bevidst om, at vi sidste år havde en problematisk registreringspraksis. Så om vi reelt er steget i ammedage, er svært at sige, siger hun, og understreger dog:

- Men det er rigtig godt at se, at tallet er steget - målet er, at alle børn skal ammes fuldt ud i fire måneder, så det er meget tilfredsstillende, lyder det.

Vigtigt at amme

På trods af, at det lave ammetal i 2016 kan skyldes en registringsfejl, har Horsens Kommune ifølge den Nationale Børnedatabase siden 2012 ikke været over 92 fulde ammedage, så de 106 dage i 2017 er et kvantespring op ad listen. Og ifølge Renata Sloth Carlsen er det netop lykkedes, fordi man i kommunen i flere år har arbejdet fokuseret med blandt andet at sætte tidligt ind.

- En god start lægger et godt fundament. Vi arbejder meget målrettet med amning og har et stort fokus på en tidlig indsats. Sundhedsplejersken er ude allerede på fjerde- eller femtedagen for at sikre en god overgang fra sygehuset, når mor og barn kommer hjem, for det er i etableringen, at det er sværest, slår hun fast.

På landsplan ammer mødrene i gennemsnit deres babyer fuldt i 107 dage, og dermed er Horsens nu stort set på niveau med landsgennemsnittet og langt over de 97 fulde ammedage, som er gennemsnittet i Region Midtjylland. Men faktisk hæfter sundhedsplejersken sig endnu mere ved, at kommunen de seneste to år er gået fra, at knap 40 til at hele 57 procent af mødrene i Horsens ammer deres børn fuldt de første fire måneder af de små børns liv.

Vi kan blive endnu bedre

De nye tal viser altså, at der bliver gjort noget rigtigt i Horsens, men selv med de flotte resultater er målet ikke nået endnu.

- Jeg synes, vi skal have højere ambitioner. Vi skal finde den balance, der handler om at støtte op og give vejledning, når amning er familiens ønske. Det kan være at have is i maven, hvis barnet har tabt sig, eller lægge et ekstra kontrolbesøg ind frem for at anbefale tilskud - i det hele taget styrke familiens tiltro til, at det kan de godt, siger Renata Sloth Carlsen, som dog ikke lægger skjul på, at hun gerne så, at endnu flere babyer voksede op på mors mælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring seks måneder, da amning har betydning for en lang række helbredsforhold hos barnet, bl.a. risiko for infektionssygdomme og udvikling af visse allergier.

Det går godt med amningen: Markant stigning i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce