USA's ældste højesteretsdommer er kræftfri efter operation

85-årige Ginsburg er blevet en særdeles populær skikkelse blandt liberale amerikanere. Hun har fået tilnavnet "Notorious RBG" inspireret af Ginsburgs initialer og den afdøde legendariske rapper The Notorious B.I.G. (Arkivfoto)

USA's ældste højesteretsdommer er kræftfri efter operation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

85-årige Ruth Bader Ginsburg er i bedring efter en lungekræftoperation. Hun kræver ikke yderligere behandling.

Den 85-årige højesteretsdommer i USA Ruth Bader Ginsburg er i bedring efter en lungekræftoperation den 21. december.

Undersøgelser efter operationen viser således "ingen tegn på resterende sygdom."

Det oplyser den amerikanske Højesteret fredag.

- En evaluering efter operationen indikerer, at der er intet bevis for resterende sygdom. Der kræves ikke yderligere behandling, siger Kathy Arberg, Højesterets talsmand, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Meldingen er i tråd med de erklæringer, der blev udsendt umiddelbart efter operationen. Da fortalte Ginsburgs læger, at hun havde fået fjernet to kræftsvulster fra venstre lunge, og at lægerne ikke havde fundet tegn på yderligere sygdom.

På tidspunktet for operationen udtalte eksperter, at den normale helingsperiode efter sådan en operation varer mellem fire og seks uger.

Da Ginsburg missede et møde i Højesteret mandag den 7. januar, udløste det spekulationer om, hvorvidt hendes helbred kunne være dårligere end først antaget.

Ruth Bader Ginsburg blev valgt til Højesteret i 1993 af USA's daværende præsident, Bill Clinton. Siden da er hun trods flere sygdomsforløb aldrig gået glip af de mundtlige diskussioner i den magtfulde Højesteret. I hvert fald ikke før i mandags.

Mandagens møde var således det første møde i Højesteret, Ginsburg nogensinde har misset. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ginsburg er en af fire højesteretsdommere, der betragtes som liberale. De fem øvrige i Højesteret, der har i alt ni dommere, betragtes som konservative.

Blandt dem er 53-årige Brett Kavanaugh, der blev udpeget af præsident Donald Trump og i oktober blev Højesterets nye medlem.

Ginsburgs helbred følges tæt i USA. Hvis hun skulle blive så svag, at hun må træde tilbage, vil det nemlig betyde, at Donald Trump må udpege endnu en kandidat til den magtfulde post.

Ud over Kavanaugh har Trump valgt 51-årige Neil Gorsuch til Højesteret. Han betragtes også som en konservativ dommer.

Højesteretsdommere i USA vælges på livstid, eller indtil de træder tilbage eller dør.

USA's ældste højesteretsdommer er kræftfri efter operation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce