Rejsegilde på ny Jem & Fix: Satser på at være klar til foråret

Direktør for JD Byg, Henrik Daugaard, forventer, at byggefirmaet er færdige inden for få uger. Herefter er det op til underleverandører i form af smede, elektrikere og malere at sørge for, at butikken står helt klar til 1. marts. Foto: Henrik Sandvad

Rejsegilde på ny Jem & Fix: Satser på at være klar til foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det milde vintervejr har været godt for byggeriet af en ny Jem & Fix i Brædstrup. Byggemarkedskæden forventer at slå dørene op engang i marts,

Brædstrup: Malerne var i fuld sving med malerrullerne i den ene ende af den 800 kvm store tomme butiksbygning, mens der flittigt blev serveret pølser, vand og øl i den anden, da der torsdag blev holdt rejsegilde for den nye Jem & Fix i Brædstrup. Bag byggeriet står JD Byg, hvor direktør Henrik Daugaard ser frem til, at der snart igen kommer et byggemarked til byen, efter Stark lukkede for to år siden.

- Jeg har kunnet mærke, at folk har savnet et byggemarked, så det bliver rigtig godt, når den står klar. Jeg er sikker på, at Jem & Fix nok skal få et godt kundegrundlag her i Brædstrup, sagde Henrik Daugaard.

Den nye butiksbygning får 800 kvm butik og 50 kvm indgang. Derudover kommer der en varegård på 850 kvm, hvoraf de 200 kvm bliver overdækket.

- Så det er et stort byggeri. Det er aftalt med Jem & Fix, at de overtager bygningerne 1. marts, og vores opgave er at være færdige inden da. Vi har heldigvis været begunstiget af godt vejr, så vi håber, det gode vintervejr fortsætter. Ellers er der ikke noget at gøre ved det. Vi skal være færdige, sagde Henrik Daugaard.

Jeg har kunnet mærke, at folk har savnet et byggemarked, så det bliver rigtig godt, når den står klar. Jeg er sikker på, at Jem & Fix nok skal få et godt kundegrundlag her i Brædstrup.
Henrik Daugaard, direktør HD Byg
Byggeriet af Jem & Fix minder meget om de bygninger, som JD Byg i forvejen bygger for virksomheder ifølge direktør Henrik Daugaard. Han glæder sig også over, at det milde vejr har gjort byggeriet lettere. Foto: Henrik Sandvad
Byggeriet af Jem & Fix minder meget om de bygninger, som JD Byg i forvejen bygger for virksomheder ifølge direktør Henrik Daugaard. Han glæder sig også over, at det milde vejr har gjort byggeriet lettere. Foto: Henrik Sandvad

Tror på succes

Blandt de mange deltagere til rejsegildet var også udviklingschef i Jem & Fix, Kell Fogh, og han regner med en relativ hurtig åbning, når byggemarkedskæden har fået overdraget bygningen.

- Vi regner med at åbne i løbet af marts. Mere præcist kan vi ikke komme det nu, men vi skal selvfølgelig nok melde ud, når det sker. Med det, vi kan se til nu, tegner alt til, at det nok skal blive færdigt til tiden. Så det er vi ikke bekymrede for, sagde Kell Fogh.

Han regner med, at det er muligt at drive en sund forretning i Brædstrup.

- Vi har set byen an rigtig mange gange, inden vi besluttede os. Brædstrup virker som en god handelsby, hvor der er mange af de faste kædebutikker her i forvejen. Det tegner til, at der er et godt kundegrundlag og et godt opland. Vi forventer derfor, at vi får god succes med den nye butik. Den type butik, vi bygger, er godt nok en lille butik, men det ændrer ikke på, at der vil være fuldt sortiment af varer. Så vi har det samme udvalg i de små butikker som i de store, sagde Kell Fogh.

Rejsegildet var godt besøgt, hvor både håndværkere, ansatte i JD Byg og naboer kiggede forbi. Foto: Henrik Sandvad
Rejsegildet var godt besøgt, hvor både håndværkere, ansatte i JD Byg og naboer kiggede forbi. Foto: Henrik Sandvad

Rejsegilde på ny Jem & Fix: Satser på at være klar til foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce