Horsens-provst om 2018: Faren for strejke og sommerens afsvedne græs vil jeg sent glemme

Provst for Horsens Provsti, Annette Bennedsgaard. Foto : Søren E. Alwan

Horsens-provst om 2018: Faren for strejke og sommerens afsvedne græs vil jeg sent glemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annette Brounbjerg Bennedsgaard, provst for Horsens provsti, husker bl.a. præsternes famlen, da de stod over for måske at skulle strejke. Hun er med i serien "Det husker jeg 2018 for".

Provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard, Horsens

- Sommerens afsvedne græs vil jeg sent glemme. Og dernæst vi præsters famlen og fumlen, da der var fare for strejke og lockout.

- For første gang nogensinde var der udsigt til, at overenskomstansatte præster skulle strejke. Hvad så med konfirmationer, begravelser og gudstjenester? Det gav anledning til masser af overvejelser både i kirkens maskinrum og udenfor.

- Og så vil jeg med glæde huske, hvordan vi var 27 præster fra Horsens, der på studietur cyklede i en lang række gennem Berlins centrum. Det var dage fyldt med berlinsk charme, sensommerskønhed og masser af nørdet teologsnak. Jeg fik dog et chok, da vi sad i Berlins Domkirke, og en sms tikkede ind: "Det brænder i Vor Frelsers Kirke." Smukke, ny-renoverede Vor Frelsers Kirke.

- I Horsens har vi i 2018 fundet kræfter til at være kirke lokalt og samtidig tage fælles initiativer på tværs af provstiet.

- "Getsemane" er navnet på et projekt for 20-40 årige: en kirke i Houmannsgade, en initiativgruppe af 30-årige, en nyansat præst og en pose penge. Her opfindes formater, vi ikke før har kendt. Jeg nyder, at deres ideer er vildere og mere off-road, end jeg kunne forestille mig.

- "Stillestunderhorsens" er for mennesker, der har lyst til dybdevitaminer. "Gravidsamtaler" er vi netop i gang med at opstarte på sygehuset. Og så er der alle de små og store stjernestunder som f.eks., da Fængslet igen i år summede af 3. klasses børn, som oplevede "Jesus på Fængslet".

Horsens-provst om 2018: Faren for strejke og sommerens afsvedne græs vil jeg sent glemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce