Annonce
Ikast-Brande

2019 blev et godt år for Nørre Snede Hallen

Der vankede blomster til Bente Thomsen, der takkede af efter 25 år som kasserer. Hun ses her med hallens bestyrelsesformand Torben Christensen. Foto: Viggo Nielsen
Generalforsamling: Hallens Lederpris gik i år til Susanne Andersen fra Hærvejens Håndboldklub.
Annonce

Nr. Snede: Nørre Snede Hallen havde forleden sin årlige generalforsamling, hvor man blandt andet kunne se tilbage på den store ombygning i 2019.

Cafeteria, køkken og deporter blev bygget om, og der blev åbnet op med vindue mellem cafeteria og hal, så man nu kan følge aktiviteterne i hallen fra cafeteriet.

- Bestyrelsen er rigtig godt tilfreds med resultatet, så det nu lever op til nutiden. Det hele var fra den tid, da hallen blev bygget i 1974, lyder det fra hallens bestyrelsesformand Torben Christensen.

- 2019 var også året, hvor Nørre Snede Hallen sagde goddag til den nye halbestyrer Winnie Hansen, som til fulde lever op til vores forventninger. Økonomien ser også fornuftig ud, og der var en enkelt udskiftning i bestyrelsen. Vores mangeårige kasserer Bente Thomsen ville gerne stoppe efter 25 år i hallens bestyrelse, hvilket også må siges at være ok, tilføjer Torben Christensen.

- Det er selvfølgelig et stort tab, at Bente stopper, men bestyrelsen er meget tilfreds med, at hun selv har fundet sin afløser. Det bliver den rutinerede kasserer Jette Buskbjerg, som tager over, oplyser han.

Bestyrelsen har dog ikke konstitueret sig endnu. Det gør man først efter sommerferien.

Traditionen tro blev Hallens Lederpris også delt ud. Prisen gik i år til Susanne Andersen fra Hærvejens Håndboldklub, som gennem de sidste 25 år har været en et kæmpe aktiv for håndbolden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce