Mejeri har købt nabobygninger i Klovborg

Direktør Lars Staunsbæk fra Mammen Mejerierne A/S står her foran den gamle foderstof i Klovborg. Mammen Mejerierne har netop overtaget hele "foderstof-arealet", der ligger lige bag Klovborgs velkendte mejeri - det er den røde bygning i baggrunden. Foto: Peter Hald

Mejeri har købt nabobygninger i Klovborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mammen Mejerierne A/S har overtaget en nedlagt foderstof-virksomhed bag det gamle mejeri i Klovborg.

Klovborg: Osten er tilbage i Klovborg, og der kommer mere af den. I foråret 2016 overtog Mammen Mejerierne A/S det nedlagte Arla-mejeri på Storegade i Klovborg og gik i gang med at renovere bygningerne, og nu bliver der skrevet et nyt kapitel.

For nylig købte Mammen Mejerierne den gamle foderstof-virksomhed, der ligger bag mejeriet i Klovborg. De temmelig forfaldne foderstof-bygninger skal fjernes i løbet af den kommende måneds tid, så hele området på 20.000 kvadratmeter kommer til at tage sig bedre ud.

- Vi vil gerne have styr på arealet og fremtidssikre vores virksomhed i Klovborg, understreger direktør Lars Staunsbæk fra Mammen Mejerierne.

Den nedlagte foderstof-forretning havde ligget ubenyttet hen i flere år, og bygningerne er i dårlig stand. De havde senest tilhørt et konkursramt landbrug, og ifølge Lars Staunsbæk er beboerne i nabolaget glade for, at der nu bliver ryddet op på stedet.

- Vi sørger for, at det kommer til at se pænt og ordentligt ud. Til gengæld må vi slå fast, at nu er stedet ikke længere et offentligt areal, som det havde karakter af før, siger Lars Staunsbæk.

Et gammelt mejeri
Ost og Klovborg har en lang forhistorie. Klovborg Mejeri begyndte i 1898 som et traditionelt andelsmejeri, som primært fremstillede smør, og det varede en hel del år, før ostene kom til.Den præcise dato for oste-produktionens start er lidt usikker, men ifølge det lokalhistoriske årsskrift "Fortællinger fra Højderyggen" begyndte produktionen af ost i Klovborg i midten af 60'erne.

Mejeriet voksede, og i slutningen af 80'erne var der over 70 ansatte.

Så slog fusioner og centraliseringer for alvor igennem i mejeribranchen. Efter en serie fusioner blev mejeriet drevet af storproducenten Arla fra år 2000 men i 2012 besluttede Arla at lukkede Klovborg Mejeri og flytte osteproduktionen til Taulov.

Arla har dog bevaret navnet Klovborg Ost.

Mammen Mejerierne A/S, der har hovedsæde i Mammen i nærheden af Bjerringbro, overtog bygningerne i marts 2016 og begyndte straks på en renovering.
Ud mod Storegade er facaden på den klassiske mejeri-bygning blevet renoveret, og der bliver gjort klar til at etablere et osteudsalg, fortæller direktør Lars Staunsbæk fra Mammen Mejerierne, der ejer bygningerne nu om dage. Foto: Peter Hald
Ud mod Storegade er facaden på den klassiske mejeri-bygning blevet renoveret, og der bliver gjort klar til at etablere et osteudsalg, fortæller direktør Lars Staunsbæk fra Mammen Mejerierne, der ejer bygningerne nu om dage. Foto: Peter Hald

Pakkeri og osteudsalg på vej

Der er ingen tvivl om, at Mammen Mejerierne har tænkt sig at blive i Klovborg, og nu bliver der skruet op for aktiviteterne. I de sidste par år har Mammen Mejerierne brugt det 6000 kvadratmeter store mejeri i Klovborg til lagring og modning af ost, men i begyndelsen af 2019 skal der også etableres et pakkeri og et osteudsalg på stedet.

- Vi har allerede nogle af pakkemaskinerne klar, og i bygningen ud mod Storegade har vi skabt plads til oste-udsalget. Vi har en omsætning på 980 millioner kroner om året, så et oste-udsalg i Klovborg vil måske ikke fylde så meget rent økonomisk, men den slags aktiviteter er en del af vores DNA. For nylig åbnede vi for eksempel vores egen delikatesseforretning, Mammen Ost & Deli i Bjerringbro, fortæller Lars Staunbæk.

Der er atter ost i Klovborg. Dog ikke produktion, men derimod et kæmperstort lager for Mammen Mejerierne. Her står mejeridirektør Lars Staunsbæk med en stor Danbo. Foto: Peter Hald
Der er atter ost i Klovborg. Dog ikke produktion, men derimod et kæmperstort lager for Mammen Mejerierne. Her står mejeridirektør Lars Staunsbæk med en stor Danbo. Foto: Peter Hald

Meget eksport

Mammen Mejerierne sælger ost både på hjemmemarkedet og til eksport.

- Vi har eksport til 60 lande, og det er især hvide oste - det man ofte kalder salat-oste - samt blåskimmeloste som Danablu vi eksporterer, mens hovedparten af vores gule oste såsom Danbo og Havarti-oste går til hjemmemarkedet, forklarer Lars Staunsbæk.

Netop de klassiske gule oste fylder godt på lageret i Klovborg. Store kasser med forskellige ostetyper er stablet fra gulv til loft i de enorme lagerhaller. Mejeriet i Klovborg er nemlig langt større, end det umiddelbart virker set fra hovedgaden.

Mejeri-koncernen Arla drev Klovborg Mejeri indtil april 2012. På det tidspunkt var der 37 ansatte. Bygningen stod herefter tom i fire år, indtil Mammen Mejerierne rykkede ind i marts 2016.

Som nævnt er der nu ostelager på stedet, og pakkeri og osteudsalg kommer til næste år, men der er ikke umiddelbart planer om at genoptage selve fremstillingen af ost i det gamle mejeri, siger direktør Lars Staunsbæk.

Mejeri har købt nabobygninger i Klovborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce