Annonce
forside

2018 blev et travlt år for de lokale brandfolk: Mange og store brande

Signe Rasmussen modtog blomster fra borgmester Peter Sørensen for sin indsats som frivillig i 40 år. Det udløste dagens største bifald. Foto: Mette Mørk

Branden i Kilden blev nævnt i mange af talerne ved årets nytårsparole. Sydøstjyllands Brandvæsen rykkede i 2018 ud 591 gange, og antallet af reelle brandmeldinger var højt sammenlignet med årene før.

Horsens: Der var den obligatoriske duft af gule ærter i luften i garagen på Endelavevej 5 i Horsens, da der lørdag blev holdt nytårsparole.

Beredskabsforbundets Musikkorps sørgede for at fylde pauserne ud, når der ikke var taler på programmet.

Stemningen var gemytlig, men talerne vidnede om, at 2018 har været et særdeles begivenhedsrigt år for Service og Beredskab - brandvæsnet.

Det prægede også dagens taler.

2018 blev indledt med, at en ny 10-års kontrakt mellem Sydøstjyllands Brandvæsen, Horsens Kommunes Service og Beredskab - Brandvæsenet og Falck trådte i kraft.

Derudover har året båret præg af store og mange opgaver - ikke mindst branden i Kilden i Horsens i maj.

- 2018 var et travlt år for hele vores beredskab. Det var første år med nye køretøjer og meget nyt material. Der var desværre igen i år flere store ildebrande, ikke mindst den brand, der foregik ved Kilden. Den viste for alle os almindelige borgere, hvor voldsom en brand kan udvikle sig. Her fik vi virkelig syn for sagen for det arbejde, I udfører. Det viste, hvor vigtigt det er, at vi som by, som kommune og som samfund har nogen, der på den ene eller anden måde har en høj faglighed. Jeg vil gerne rose jer alle sammen for at have løst den opgave på højeste faglige niveau, sagde borgmester Peter Sørensen (S), der også er formand for beredskabskommissionen.

Annonce

Tal for 2018

I 2018 rykkede brandbilerne i Station Horsens ud 591 gange mod 579 i 2017.Dertil kommer 55 rapporter, hvor man fra Horsens er rykket ud for at hjælpe de fem stationer i Hedensted Kommune.

Dermed er det samlede tal for Horsens på 646.

For ABA-alarmerne var der et lille fald fra 230 i 2017 til i alt 221 i 2018.

Af reelle brandmeldinger har der været 234 mod 158 i 2017, og dertil skal så lægges de 55 fra Hedensted. Det er en stigning på 83 pct.

I den tørre juli var der 75 rapporter plus syv rapporter fra Hedensted.

På redningssiden var der et fald fra 46 indsatser i 2017 til 23 i 2018 - de fleste færdselsuheld.

Bådberedskabet var i aktion fem gange - en halvering i forhold til 2017.

Mindre forureninger er faldet fra 82 i 2017 til 52 i 2018.

Større forureninger er uændret på seks.

Bredskabsinspektør Mik Elstrøm kunne konstatere, at det havde været et år med mange og store opgaver. Foto: Mette Mørk

Stigning til at få øje på

Beredskabsinspektør Mik Elstrøm kunne i sin beretning fortælle om et år, der på flere måde skilte sig ud fra de foregående år.

- Hvis man alene kigger på antal rapporter, så ligner det til forveksling de seneste to år. Vi havde i 2018, for Station Horsens, 591 rapporter mod 579 i 2017, altså en mindre stigning, men jo ikke noget særligt udsving. Ud over det figurerer vi så på 55 rapporter, hvor vi supplerer en af de fem stationer i Hedensted Kommune, så reelt er rapport tallet oppe på 646 for Horsens. Men både fordelingen, længden og karakteren af indsatserne i 2018 var noget anderledes end både 2017 og 2016, sagde beredskabsinspektøren.

Hvis man kigger tallene efter i sømmene, viser det sig også, at der var 234 reelle brandmeldinger mod 158 i 2017, og dertil skal så lægges de 55 i Hedensted Kommune.

- Det er en stigning, der er til at få øje på og noget usædvanlig i forhold til tidligere år, sagde Mik Elstrøm.

- Det var alle brande, som krævede noget mere tid og mandskab end gennemsnittet. Og som om det ikke var nok, fik vi i 2018 en af de helt store brande, nemlig den 6. maj, da Kilden brændte, sagde han.

Beredskabsforbundets Musikkorps spillede op til nytårsparolen. Foto: Mette Mørk

En helt usædvanlig måned

Derefter fulgte den tørreste sommer nogensinde.

- Nu kan det være lidt farligt at basere statistik på ens hukommelse, men jeg erindrer ikke, at vi nogensinde har kørt så meget på én måned. I juli var der 75 rapporter plus syv rapporter, hvor vi supplerede i Hedensted, sagde Mik Elstrøm om de mange især markbrande, som brandvæsnet blev kaldt ud til under tørken.

Blandet de markante indsatser nævnte han også branden på den socialpsykiatriske institution Enghaven i Søvind og den noget usædvanlige brand i Vor Frelsers Kirke.

Mik Elstrøm kunne konstatere, at man i 2018 slap for omkomne i forbindelse med brande, og at ingen brandfolk kom alvorligt til skade på trods at de mange indsatser.

Jesper Nielsen modtog 25-års hæderstegn fra dronningen. Det var borgmester Peter Sørensen, der fik til opgave at sætte nålen på. Foto: Mette Mørk
De pensionerede brandmænd sad ved samme bord. Foto: Mette Mørk
Formand for Beredskabskommisionen, Horsens-borgmester Peter Sørensen (S), under sin tale. Foto: Mette Mørk
Først skulle brandmændene gennem talerne, før der vankede gule ærter og snaps til de brandmænd, der ikke var på vagt. Foto: Mette Mørk
Der var højt humør ved nytårsparolen i Horsens. Foto: Mette Mørk
Der var fuldt hus i garagen på Endelavevej i Horsens. Foto: Mette Mørk
Mik Elstrøm takkede for årets indsats. Foto: Mette Mørk
Der var blæsermusik til den store guldmedalje. Foto: Mette Mørk
Signe Rasmussen modtog stort bifald for sin indsats som frivillig i 40 år. Foto: Mette Mørk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce