Business-formand fik mundkurv på: Jeg fyldte for meget

Finn Damkjær Pedersen blev valgt ind i Business Horsens' bestyrelse ved årsmødet i 2015 og samme aften konstitueret af bestyrelsen som formand. Efter et kampvalg i 2017 kunne Finn Pedersen beholde sin formandspost, men nu har han tilsynelandende mødt modstand i bestyrelsen - blandt andet med et forbud mod at udtale sig på foreningens vegne. Forløbet fik i sidste uge Finn Pedersen til at trække sig. Arkivfoto

Business-formand fik mundkurv på: Jeg fyldte for meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finn Pedersen, tidligere formand for Business Horsens, og tidligere næstformand Peter Otto Nielsen forklarer, at en del af bestyrelsen i Business Horsens mente, at formanden udtalte sig for meget og for politisk. Det resulterede i en mundkurv.

Horsens: Finn Damkjær Pedersen, tidligere formand for Business Horsens, udtalte sig for meget til medierne.

Det mente nogle i bestyrelsen for Business Horsens ifølge Finn Pedersen selv, og Peter Otto Nielsen, der er gået fra sin post som næstformand, bekræfter.

- Kritikken lød, at jeg udtalte mig for meget og på den vis kom til at fylde for meget. Det endte med, at jeg fik decideret forbud mod at udtale mig som formand, forklarer Finn Pedersen.

- Men jeg kan ikke være formand for en forening, hvor jeg ikke har mulighed for at udtale mig på medlemmernes vegne, siger han.

Hvis formanden ikke har taleret, giver det slet ikke mening med en formand for en forening.
Finn Damkjær Pedersen, tidl. formand for Business Horsens

For politisk

Finn Pedersen, der sammen med Peter Otto Nielsen i sidste uge valgte at sige farvel og tak til Business Horsens, har i sin tid som formand blandt andet udtalt sig om udfordringer med den lokale infrastraktur, men det skulle han ifølge kritiske røster i bestyrelsen ikke blande sig i, forklarer han.

Og i en artikel om god lokal statistik for beskæftigelse på det private arbejdsmarked, bad Horsens Folkeblad formanden for Business Horsens kommentere udviklingen. "En glædelig udvikling, som kan tilskrives virksomhedernes evne til at læse markedet og få gode ordrer hjem", lød det fra formanden. I samme artikel havde avisen indhentet kommentar fra enhedslistens Lisbeth Torfing, fordi hun er formand for kommunens beskæftigelsesudvalg.

- Jeg mødte kritik for, at jeg var for politisk, og det var et problem, at jeg blev citeret sammen med en politiker, fortæller Finn Pedersen.

- Det var til gengæld ikke et problem, hvis jeg udtalte mig sammen med borgmesteren, tilføjer han.

Avisen har onsdag forsøgt at få en kommentar fra samtlige 11 tilbageværende bestyrelsesmedlemmer til udtalelserne om mundkurven. Det har kun affødt få, tilbageholdende kommentarer.

Det er formandens opgave

Peter Otto Nielsen undrer sig over kritikken af formanden.

Han deler Finn Pedersens holdning om, at man ikke kan stå i spidsen for en forening, hvis man ikke er fri til at udtale sig.

- Jeg mener simpelthen, det er formandens opgave, fastslår Peter Otto Nielsen.

- Når jeg sidder som formand for detailhandelsudvalget, er jeg sikker på, medlemmerne har en forventning om, at jeg udtaler mig om relevante emner, og det samme må gælde formanden.

- Vi er demokratisk valgt, og grundlæggende har vi forpligtet os til at varetage medlemmernes interesser, men også at stå på skud for vores holdninger. Hvis vi ikke har holdninger, hvad er vi så? Når vi når til årsmødet, må vi stå til ansvar for de ting, vi har sagt og gjort - denne gang nåede vi så bare ikke til årsmødet, konstater Peter Otto Nielsen.

Næstformand blev ikke begrænset

Ifølge det afgåede formandskab var det bestyrelsens ønske, at erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen skulle stå bag foreningens udtalelser frem for formanden.

- Og jeg vil godt understrege, at vi ikke har problemer med, at erhvervsdirektøren udtaler sig, siger Finn Pedersen.

- Vi forventer, at han udtaler sig. Dét er han ansat til, og det har altid været naturligt, at han udtaler sig, når det gælder spørgsmål af driftsagtig karakter, mens Finn Pedersen og jeg har udtalt os af mere strategisk karakter, forklarer Peter Otto Nielsen.

- Men at Finn som formand ikke må udtale sig - dét er forrykt. Og det pudsige er, at jeg kan konstatere, at jeg som næstformand ikke fik den samme begrænsning, siger Peter Otto Nielsen.

Accept fra flertal

Finn Pedersen ønsker ikke at oplyse, hvem i bestyrelsen, der var bannerfører for at give ham mundkurv på.

- Men flertallet accepterede det i hvert fald, konstaterer han.

Horsens Folkeblad er kommet i besiddelse af et dokument, der indikerer, at det har været på bestyrelsens dagsorden at forbyde Finn Pedersen at udtale sig på foreningens vegne.

Business-formand fik mundkurv på: Jeg fyldte for meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce