Horsens har fået en ny restaurant: Satser på autentisk mad lavet fra bunden

Hien Thi My Vo har åbnet Hien's Tapas på Torvet 26. Foto: Jørgen Hasseriis

Horsens har fået en ny restaurant: Satser på autentisk mad lavet fra bunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hien's Tapas på Torvet er et nyt spisested, der serverer autentiske retter fra det sydvietnamesiske køkken.

Horsens: En vietnamesisk restaurant er åbnet på hjørnet af Kattesund og Torvet. Det er Hien's Tapas, der frister med "gode, billige og autentiske" vietnamesiske retter.

Menukortet byder på supper, forårsruller, rispapirsruller, nudler og fiskesovser - altsammen hjemmelavet.

- Vi laver maden fra bunden, så det er helt autentisk fra det vietnamesiske køkken, fortæller den 43-årige indehaver, Hien Thi My Vo.

Hos Hien's Tapas kan man få sur-søde retter med masser af ris og grøntsager, og der er stor variation i retterne, som man kan få med enten oksekød, svinekød, kylling, fisk eller rejer.

Den sydvietnamesiske hjemegn i Mekong-deltaet er inspirationen til maden i Hien's Tapas. Hien Thi My Vo vil gerne videreføre traditionerne fra sin families køkken i Danmark.  Foto: Jørgen Hasseriis
Den sydvietnamesiske hjemegn i Mekong-deltaet er inspirationen til maden i Hien's Tapas. Hien Thi My Vo vil gerne videreføre traditionerne fra sin families køkken i Danmark. Foto: Jørgen Hasseriis

Glad for Danmark

Hien Thi My Vo har hidtil arbejdet fem år hos Sakurah Sushi på Torvet. Hun har nu specialiseret sig i sydvietnamesiske retter - hun kommer nemlig fra Can Tho, der er den største by i Mekong-deltaet i det sydlige Vietnam.

Hendes mand, Minh, hjælper hende om formiddagen, og han er også årsagen til, at hun kom til Horsens for 11 år siden:

- Vi blev gift, smiler hun.

Minh var flygtet fra krigen i sit hjemland i begyndelsen af 1980'erne og arbejder i dag på slagteriet i Horsens på eftermiddagsholdet.

- Jeg er rigtigt glad for hans hjælp, og jeg er også rigtigt glad for Danmark. Folk er søde og venlige, og det er muligt at få hjælp til skole og arbejde, fortæller Hien Thi My Vo.

Hendes søster bor stadig i Can Tho, ligesom hendes forældre bor i en landsby en halv times kørsel derfra.

Spiser man vietnamesisk, spiser man sundt. Der er masser af grøntsager.  Foto: Jørgen Hasseriis
Spiser man vietnamesisk, spiser man sundt. Der er masser af grøntsager. Foto: Jørgen Hasseriis

Overtog også pølsevogn

Hjemegnen i Can Tho-området betyder meget for hende, og derfor vil Hien gerne præsentere horsensianerne for det originale, vietnamesiske køkken.

Dette køkken er i udgangspunktet ikke stærke retter, men meget sunde og velsmagende. Også selv om det er en egn, hvor peberet gror.

- Vi har masser af peber, men retterne er ikke stærke. Hvis man vil have dem stærke, kan man selv komme chili på, siger hun.

Siden Byens Spisested lukkede 1. maj, har der været stille i lokalerne, men Hien har lejet sig ind hos David Allermand.

Det hele startede faktisk med, at Hien i september overtog David Allermands pølsevogn på Sundtorvet - der nu hedder Linh's Pølsevogn. Det udviklede sig til, at Hien også fik mulighed for at åbne en restaurant på Torvet 26.

For 13 år siden åbnede der en vietnamesisk restaurant, Saigon Café, på hjørnet af Kattesund og Torvet. Nu er de vietnamesiske retter tilbage med Hien's Tapas.  Foto: Jørgen Hasseriis
For 13 år siden åbnede der en vietnamesisk restaurant, Saigon Café, på hjørnet af Kattesund og Torvet. Nu er de vietnamesiske retter tilbage med Hien's Tapas. Foto: Jørgen Hasseriis
Bambusrør omkranser baren, så med lidt fantasi kan man godt føle sig et sted i det sydlige Vietnam for en stund.  Foto: Jørgen Hasseriis

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce