Annonce
Hedensted

Her er Hedensteds klogeste 6. klasse

6. klasse fra Glud Skole kan som vinder af konkurrencen "Smart parat svar" kalde sig den klogeste i Hedensted Kommune. Vinderholdet, der går videre til regionsfinalen, består af Maia Teodora, Amalie Hvidt, Frederik Haugaard, Ellen Baden og Lucca Krogh (fra venstre). Foto Michael Svenningsen
Hovedstæder, Harry Potter og herrelandsholdet i fodbold. Der var brug for en bred paratviden, da 6. klasser fra hele Hedensted onsdag dystede om at blive kommunens klogeste.

Hedensted: Hvad hedder hovedstaden i Venezuela, og hvem er Danmarks næste landstræner i fodbold?

Spørgsmålene skaber hovedbrud hos de to hold fra Glud og Juelsminde skoler, som har nået finalen i konkurrencen "Smart parat svar".

De dyster om den eftertragtede titel som kommunens klogeste 6. klasse, og stillingen er tæt mellem de to hold, der hver består af fem elever.

Efter en rum tid er de klar med svarene: Caracas og Kasper Hjulmand.

Dommerne vender tomlen op, og så udbryder der jubel fra tilskuerpladserne, som er fyldt op af klassekammerater.

Annonce
Holdet fra Juelsminde Skole, der kaldte sig "De fem musketerer", nåede finalen, hvor de tabte i en tæt kamp mod naboerne fra Glud. Begge hold fik mange rigtige svar undervejs. Foto Michael Svenningsen

Sejt at være klog

For det er sejt at være klog og svare rigtigt, synes de unge, og hvis det samtidig giver adgang til at kalde sig kommunens klogeste klasse, så er der virkelig prestige i det.

Netop det er en del af formålet med konkurrencen, fortæller Tørring-bibliotekar Anette Due.

- Vi vil gerne fremme de unges læselyst og vise, at det er sejt at være ekspert på et område, forklarer hun.

"Smart parat svar" er en landsdækkende konkurrence arrangeret af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med landets biblioteker, og i Hedensted Kommune har 10 klasser tilmeldt sig.

Vinderen af konkurrencen går videre til en regionsfinale, og hvis man også trækker sig sejrsrigt ud herfra, kommer man i landsfinalen.

Slipper for skole

I Hedensted Centret er finalen mellem Glud og Juelsminde blevet så tæt, at den må afgøres af et vind-eller-forsvind-spørgsmål. Holdet fra Glud trækker det længste strå, og de fem elever springer hinanden om halsen.

- Hvor er det fedt. Vi havde slet ikke regnet med det. De andre så helt vildt kloge ud, jubler de glade vindere, der dog var knap så beskedne, da de skulle finde på et navn til deres hold, som de har kaldt 200 IQ.

- Det er da megasejt at være klog, og vi har øvet os meget op til den her konkurrence. Både ved at læse og ved at prøve quiz'er på internettet, siger vinderholdet.

En anden lille gulerod er ifølge eleverne, at de slipper for den almindelige undervisning, når de deltager i konkurrencen, og det bliver der en dag mere af nu, hvor de også er kommet i regionsfinalen.

Frederik Haugaard har gaming, teknologi og dyr som ekspert-områder, og han lytter opmærksomt til næste spørgsmål. Foto Michael Svenningsen
Maia Teodora (th.) fra vinderholdet "200 IQ" ved især noget om geografi og sprog, mens Amalie Hvidt er ekspert på sport. Hun kunne fx svare rigtigt på, hvor Champions League finalen blev spillet i sommer. Foto Michael Svenningsen
Fem elever fra hver klasse var udvalgt til at deltage i konkurrencen, mens de øvrige elever heppede og klappede. Foto Michael Svenningsen
Ellen Baden (tv.) og Lucca Krogh har hhv. Harry Potter og dyr som ekspert-områder. Der blev brug for indgående kendskab til begge dele under paratvidenskonkurrencen i Hedensted Centret. Foto Michael Svenningsen
Konkurrencen om at blive kommunens klogeste 6. klasse foregik i Hedensted Centret, så der var plads til tilskuere. Foto Michael Svenningsen
Vinderholdet fra Glud er glade for titlen som kommunens klogeste 6. klasse. Foto Michael Svenningsen
Holdet fra Juelsminde Skole, der kaldte sig "De fem musketerer", nåede finalen, hvor de tabte i en tæt kamp mod naboerne fra Glud. Begge hold fik mange rigtige svar undervejs. Foto Michael Svenningsen
Vinderholdet fra Glud er glade for titlen som kommunens klogeste 6. klasse. Foto Michael Svenningsen
Lucca Krogh fra vinderholdet har fokus på næste spørgsmål. Foto: Michael Svenningsen
10 6. klasser fra Hedensted Kommune havde fået plads i konkurrencen "Smart parat svar", hvor de dystede i paratviden. De kunne svare korrekt på rigtig mange spørgsmål om både politik, hovedstæder, topsport og Harry Potter. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];