Annonce
Horsens

200 har fået ekstra hjælp til at komme godt hjem fra hospitalet

At der bliver opbygget et kendskab mellem alle de implicerede, når en svækket borger skal følges hjem fra hospitalet til en hverdag med hjælp fra hjemmeplejen, er afgørende for et godt resultat. Det kendskab er blevet styrket yderligere, efter at kommuens udskrivelseskoordinatorer har også har fået fysisk træffetid på sygehuset. Og i hverdagen bor dem, der visiterer til hjælpen, og dem, der yder hjælpen, side om side på rådhuset. Det er også et plus. Fra venstre ses udskrivelseskoordinator Anette Stoklund, sygeplejerske Berit Hyldgaard og teamleder Karen Margrethe Lind-Frandsen. Foto: Mette Graugaard
Kom Godt Hjem-teamet har det seneste års tid sørget for, at omkring 200 svækkede, primært ældre borgere, som har brug for en særlig indsats, når de skal hjem fra sygehuset og overgå til kommunal hjælp, har fået hjælp til overgangen.

Horsens: En ældre kvinde skal udskrives fra Regionshospitalet Horsens efter en længere indlæggelse. Hun har ikke tidligere fået hjælp fra hjemmeplejen, men det er der behov for nu. Det skønner kommunens udskrivelseskoordinator, men kvinden er ikke meget interesseret i hjælpen. Det ender med, at den ældre dame siger ja tak til lidt hjælp. Bare for en periode.

Da hun skal udskrives, kører en sygeplejerske fra Kom Godt Hjem-teamet kvinden hjem. De får en snak i bilen, og derhjemme hjælper sygeplejersken med at få tilrettet nogle ting, så kvinden bedre kan klare sig selv, ligesom hun siger ja til lidt mere hjælp.

Historien er en fortælling om en af de borgere, der har fået hjælp fra Horsens Kommunes Kom Godt Hjem-team, hvis opgave er at sikre en god og tryg overgang fra en hospitalsindlæggelse eller akutplads til en hverdag i eget hjem med hjælp fra hjemmeplejen. Støtten er målrettet svækkede borgere - primært ældre - der skønnes at have et særligt behov i overgangen.

Teamet har nu været i aktion i et års tid, hvor cirka 200 borgere har fået hjælp. Sideløbende er der justeret på tilbuddet.

Annonce

Kom Godt Hjem

I langt de fleste tilfælde klarer borgere, der udskrives fra sygehuset til eget hjem, sig uden den særlige støtte fra Kom Godt Hjem-teamet.

Hver gang en borger, der er særlig svækket og har behov for kommunal hjælp derhjemme eller en opjustering af den eksisterende hjælp, udskrives, vurderer en udskrivelseskoordinator, om der skal en særlig støtte til i form af Kom Godt Hjem-tilbuddet.

Den særlige støtte planlægges i et samarbejde mellem borgeren, sygehuset, kommunen samt pårørende. Her lægges en plan, og forventninger til hjælpen afstemmes.

Der findes ikke en pakke for hjælpen, den er individuel.

For at være i målgruppen til den særlige hjælp skal borgerens livssituation være præget af mindst ét af følgende kriterier: sygdomsmæssige udfordringer, tvivl om borgerens funktionsniveau efter udskrivelsen; psykosociale forhold der udfordrer, f.eks. manglende netværk eller misbrug; dårlig kommunikation måske p.g.a. demens; krise, som kan skyldes livstruende sygdom eller sorg.

Gode relationer er afgørende

- I nogle tilfælde møder jeg allerede borgeren under indlæggelsen på sygehuset, fortæller Berit Hyldgaard, som er en af de tre sygeplejersker i teamet.

Det giver en god kontakt og et tæt kendskab til afdelingens personale. Og de gode relationer er guld for arbejdet. Både i forhold til sygehuset, hjemmeplejen, egen læge, akutteamet og pårørende, som er teamets samarbejdspartnere.

- Relationer bærer arbejdet, det viser undersøgelser om samarbejdet mellem primær og sekundær sektor også, siger teamleder Karen Margrethe Lind-Frandsen.

De sikrer, at der ikke bliver et "dem og os", i stedet skabes et respektfuldt fællesskab om at løse opgaven.

Telefonnummer giver tryghed

En anden justering er, at målgruppen er blevet specificeret. Det er en hjælp både for dem, der visiterer borgerne til hjælpen og for samarbejdspartnerne i forhold til, hvad de kan forvente fra teamet.

Tryghed er en afgørende faktor i en god overgang til hverdagen hjemme efter opholdet på hospitalet.

Opgaverne kan være at få styr på medicinen, at sikre de rette hjælpemidler i hjemmet, at der er taget kontakt til den praktiserende læge og pårørende. Teamets indsats som en slags brobygger kan vare op til to uger.

I forhold til trygheden er der tilføjet et nyt element siden start. Borgeren får før udskrivelsen udleveret et telefonnummer, hvor han eller hun kan kontakte hjemmeplejen døgnet rundt.

- Det har vi gjort for at lukke det hul, der kan være, hvis borgeren bliver udskrevet om eftermiddagen, og vi først kommer dagen efter, fortæller Karen Margrethe Lind-Frandsen.

Evaluering i sigte

Et af målene med teamet er også at forebygge genindlæggelser, hvor det er muligt.

- Det er rigtig svært at få en pejling på, om det er tilfældet, men erfaringer fra et tilsvarende tilbud i Esbjerg viser, at det er svært at komme i mål med det. Det er jo også de svageste borger, vi har med at gøre, påpeger Karen Margrethe Lind-Frandsen.

Selv oplever teamet primært tilfredse borgere, men efteråret byder på en grundig evaluering af teamet, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, står for.

Hovedparten, der har fået hjælp, har været indlagt på det somatiske hospital, men hjælpen gives også til borgere efter indlæggelse på det psykiatriske hospital.

Temaet omfatter i dag tre kørende sygeplejersker, en teamleder og seks udskrivelseskoordinatorer, som også har andre opgaver. Teamet har et årligt budget på 3,5 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce