Annonce
Danmark

20 år senere: Orkanpigen Lærke blev født i naboens seng

Lærke Juhl Pedersen fylder 20 år i dag. Hun blev født midt under orkanen i 1999 under dramatiske omstændigheder, og historien har fulgt hende lige siden. Privatfoto
Lærke Juhl Pedersens højgravide forældre Jette og Lars Pedersen fra Tobøl blev på vej til fødegangen fanget af væltede træer, da orkanen Adam hærgede fredag den 3. december 1999. Nabokoner- og mænd måtte træde til i stearinlysets skær. Alt endte lykkeligt.

Lykkelige omstændigheder blev pludselig til dramatiske omstændigheder, da dagens fødselar Lærke Juhl Pedersen blev født midt under orkanen, fredag den 3. december 1999 i naboens seng på Åbøllingvej i Tobøl syd for Holsted St. Og lige siden har den historie været en stor del af Lærkes dna. Der går sjældent en uge, hvor uvejret for præcist 20 år siden ikke bliver genfortalt.

Men det er også en vanvittig god historie med al den dramatik og pludselig fare, man kan ønske sig af en gyserfilm, den hjælp, man altid håber på, når nøden er værst, og og med den lykkelige slutning man altid længes efter.

Det er ganske enkelt en enestående og på mange måder usandsynlige fortælling fra det virkelige liv. Den er fortalt igen og igen i Lærkes familie, nabolaget og vennekredsen, og her kommer den så igen:

Annonce

Der opstod jo et helt specielt forhold til de naboer, som hjalp til. De har været med f.eks. til min 10 års fødselsdag, og folk i lokalområdet, der kender mig, har altid kaldt mig stormbaby. Så driller nogle af dem også med, at stormen slap de af med, men mig hænger de på. De siger også, at det passer totalt på mig, at jeg blev født med et brag. Og det kan da godt være, at jeg fylder meget i et rum.

Lærke Juhl Pedersen

Stalden i Betlehem

Jette og Lars Pedersen, der stadig bor på Åbøllingvej ved landsbyen Tobøl syd for Holsted St., fik på orkan-aftenen på den hårde måde repeteret, at det er i nøden, man skal kende sine naboer. Parret var på vej til sygehuset i Esbjerg for at føde, da væltede træer spærrede vejen. I stedet holdt parret ind hos genboerne, hvor en velskabt pige kom til verden i ægtesengen i stearinlysets og lommelygtens skær.

Den nyfødte blev vasket i vand fra colaflasker, som andre naboer kom med. Primitivt som i en Betlehem-stald - næsten da - men med en opofrende hjælpsomhed, som må smelte ethvert hjerte.

- Vi havde været på sygehuset om formiddagen, men fødslen gik i stå, og vi blev sendt hjem igen, fortæller Jette Pedersen her 20 år senere.

- Da strømmen forsvandt, og orkanen rev noget af taget af huset, fik jeg veer igen. Jeg tror, de kom af forskrækkelsen, og så var det om at komme af sted til sygehuset. Falck havde ingen ledige ambulancer, så vi måtte selv køre. Ingen vidste, hvad en orkan var, så vi havde ikke spekuleret på, hvad der kunne ske. Vi regnede med, at det bare var en storm.

Stormfald

Lars Pedersen måtte flytte nogle nedfaldne tagplader for at få bilen ud. Parret kørte op til Tobøl, men kunne ikke komme ud på landevejen. Et stort træ spærrede vejen. Tilbage igen og forsøge en anden vej. Den var spærret. Tredje og sidste udvej viste sig også at være blokeret.

Nu var gode råd dyre, og veerne pressede sig på. Det nyttede ikke meget at køre hjem. Hos genboerne holdt der biler, og der søgte parret ind. En andet nabopar var der allerede. De turde ikke være hjemme, efter orkanen havde pustet deres udhus omkuld. Jette Pedersen nåede kun ind i gangen. Der gik fostervandet. Midt på gulvet.

Ingen af nabokonerne - og da slet ikke mændene - havde prøvet eller set en hjemmefødsel.

- Det eneste jeg tænkte på, var at hjælpe Jette. Inderst inde var jeg meget nervøs, men det gjaldt om ikke at vise det, fortalte naboen Birgit Sørensen til avisen et par dage senere.

Lærke og to veninder, som også er født i 1999, har fået tatoveret årstallet. Privatfoto

Klinik i soveværelset

Soveværelset blev forvandlet til en fødestue. Først blev der tændt en masse stearinlys. Der var jo ingen elektricitet. Så blev en sort plasticsæk sprættet op og lagt ud over lagnerne for at beskytte madrassen. Den vordende mor blev klædt af og lagt i seng med to puder i ryggen. Faderen holdt lommelygten.

Så skulle der skaffes vand, men uden el ingen postevand. Der blev ringet til andre naboer. Har I vand, så kom med det - straks! Vandet kom i flasker og som isterninger. En nabo kom med en gasbrænder, så vandet kunne blive kogt.

Lige syd for Tobøl bor jordemoder Ulla Garder. Hun havde ferie, men var heldigvis hjemme og lovede at kom straks. En nabo startede sin lastbil og kørte sammen med en nabosøn ud for at fjerne træerne på vejen med bilens kran. Så kunne jordemoderen komme frem.

Da jordemoderen kom, åndede alle lettet op. Hun overtog fødslen, som var helt uden komplikationer, selv om Jette havde født ved kejsersnit første gang.

- Men det skænkede vi ikke en tanke. Havde vi gjort det, havde vi nok været mere nervøse, fortalte Birgit Sørensen dengang.

Orkanpigen Lærke fylder 20 i dag. Privatfoto

Specielt bånd

En lille time efter fødslen nåede ambulancen frem og kørte den lille familie til sygehuset i Esbjerg. Et par dage efter vendte mor og barn hjem til huset på Abøllingvej. Da der var faldet ro over hverdagen, blev alle de hjælpsomme naboer inviteret til fest.

- Jeg kan selvfølgelig ikke huske en pind, men jeg har fået historien fortalt lige så længe, jeg kan mindes, og gennem mange år har jeg selv fortalt den igen og igen. Den er en del af mig, fortæller Lærke Juhl, der i dag bor i Odense og læser finansøkonomi på universitetet.

- Der opstod jo et helt specielt forhold til de naboer, som hjalp til. De har været med f.eks. til min 10 års fødselsdag, og folk i lokalområdet, der kender mig, har altid kaldt mig stormbaby. Så driller nogle af dem også med, at stormen slap de af med, men mig hænger de på. De siger også, at det passer totalt på mig, at jeg blev født med et brag.

- Og det kan da godt være, at jeg fylder meget i et rum.

Lærke Juhl Pedersen fik i sommer tatoveret årstallet 1999 på sin ene fod. I øvrigt har hun sjovt nok en veninde i Holsted, Ann, som er født på nøjagtig samme stormomsuste dag, men under noget mindre dramatiske omstændigheder. Hendes forældre nåede frem til sygehuset, før verden lukkede helt ned den voldsomme og minderige dag i december 1999.

Orkanpigen Lærke fylder 20 i dag. Privatfoto
Naboskabet på Abøllingvej i Tobøl syd for Holsted blev på orkan-aftenen for præcist 20 år siden sat på prøve. Et nabopar lagde hus til Jette Pedersens fødsel. Hun sidder i stolen med den nyfødte Lærke, som altså har fødselsdag i dag. Birgit, stående, og Knud Sørensen, yderst til venstre, hjalp til, så godt de kunne. Faderen Lars, med storesøster Line på skødet, holdt lommelygten, for strømmen var gået. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ingen ekstra penge til turismen

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce