Annonce
Ikast-Brande

2 kampe - 4 dage - 3 point for Præriens Piger

Iben Due Kristensen blev topscorer i opgøret mod SIF Ansager. Privatfoto

Nr. Snede/Ejstrupholm: Præriens Piger i håndbold havde 2 kampe på programmet i den forgangne uge i 2.division.

Torsdag aften gæstede de Team Esbjergs ligareserver i Dokken i Esbjerg - hvor Jesper Jensen havde frigivet 2 af sine ligaspillere til holdet.

Præriens Piger startede bedst, fortæller Michael Dam fra Ejstrup/Hærvejen.

Holdet var foran med 4-0. Senere blev det en tæt affære, men Ejstrup Hærvejen havde de bedste kort på hånden med en føring på 21-17, inden Team Esbjerg fik udlignet til slutstillingen 22-22.

Søndag tog Præriens Piger så mod SIF Ansager - på en velbesøgt hjemmebane i Ejstrupholm Hallen. SIF Ansager indtog en delt førsteplads inden opgøret - og Ejstrup Hærvejen en delt 4.plads.

Sidst de to mandskaber mødtes i sidste sæson på udebane tilbage i marts blev det uafgjort, så der var lagt op til et tæt opgør.

Og det blev det. Efter et kvarters spil var Ansager i front 4-5. Herefter bed hjemmeholdet godt fra sig - med en velspillende målvogter Michelle Søndergaard med et godt forsvar foran sig - og i angrebet med en velspillende Iben Due Kristensen i godt sammenspil med streg spiller Amalie Dam, der i første halvleg tegnede sig for henholdsvis 3 og 2 scoringer til pauseføring på 9-7.

I 2. halvleg fortsatte jævnbyrdigheden - men hjemmeholdet holdt sig i teten og SIF Ansager kæmpende for kontakt - og i en stadig målfattig affære med gode målvogterpræstationer for begge hold - bød Mathilde Schuster og Mathilde Brixen ind hver med 2 scoringer i 2.halvleg.

Med 10 min. tilbage hjemmeholdet foran med 17-15 - og nu var hjemmeholdets Sofie Baltser bragt i spil, som flot bød ind med 2 scoringer - til slutresultatet 20-18 - til stor glæde og bifald fra de mange fremmødte tilskuere.

Der følger en nu en kamppause, og Præriens Piger skal først i kamp igen mandag d. 21.okt. på en svær udebane i Rækker Mølle.

Annonce
Målvogter Michelle Søndergaard tog godt fra i målet. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce