Randers/Grenaa: En 19–årig mand blev natten til søndag standset af en patrulje på Viborgvej i Randers NV, hvor han kom kørende i en bil klokken 01.46.
Den unge mand blev efter et pust i alkometret anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det viste sig, at manden heller intet kørekort havde.
Det havde den 57–årige mand, der lørdag aften klokken 20.44 blev stoppet af en politipatrulje på Kannikegade i Grenaa, heller ikke. Det afholdt ham dog ikke fra at køre bil, og han blev derfor sigtet for sin kørekortløse kørsel.