Annonce
Horsens

Frysepizza-tyv nægter røveri i Aldi

Arkivfoto

Horsens: Den 19-årige mand fra Horsens, der tirsdag eftermiddag ifølge politiet stak af med bl.a. frysepizzaer og iste fra Aldi på Sundvej i Horsens og efterfølgende endte i klammeri med en butiksvagt, nægter, at han har begået noget strafbart.

Det oplyser politikommissær Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi.

Den 19-årige stak af efter episoden, men ved hjælp af videoovervågning fik politiet identificeret ham, og onsdag mødte han op til afhøring hos politiet.

- Her blev han sigtet for røveri og afhørt. I første omgang var der tale om butikstyveri, men idet den 19-årige skubber til butiksvagten, skifter forholdet karakter, så der er tale om et røverilignende forhold, siger Lars Elmstrøm.

Den 19-årige erkender, at han var i butikken, men han nægter at have stjålet noget, oplyser politikommissæren.

- Men vi har videoovervågning af episoden, og det skal vi nu have kigget nærmere på, siger Lars Elmstrøm.

To andre mænd på henholdsvis 32 og 34 år er sigtet for medvirken til butikstyveri. De fulgtes med den 19-årige ind i Aldi-butikken og holdt den taske, som tyvekosterne blev puttet i, oplyser Lars Elmstrøm.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce