Annonce
forside

19-årig kvinde overfaldet på vej hjem fra byen: Blev kradset i ansigtet af to mænd

Kvinden blev muligvis kradset med en nøgle under overfaldet. Arkivfoto

Horsens: En 19-årig kvinde fra Horsens var udsat for en ubehagelig oplevelse, da hun natten til lørdag var på vej hjem fra en tur i byen.

Da kvinden kom gående på Sundvej ud for Tromborg Blomster omkring kl. tre, blev hun pludselig overfaldet af to mænd.

- Kvinden har forklaret, at de to mænd væltede hende omkuld og kradsede hende i ansigtet - muligvis med en nøgle. Hun råber op, og det får de to mænd til at stikke af, fortæller politikommissær Jesper Christensen fra Sydøstjyllands Politi.

Kvinden måtte en tur på skadestuen efter overfaldet.

- Hun har fortalt, at hun så to personer komme gående på det modsatte fortov, da hun blev overfaldet. Dem vil vi meget gerne i kontakt med, siger Jesper Christensen.

Den 19-årige kvinde har beskrevet sine to overfaldsmænd som 20-25 år af anden etnisk herkomst end dansk - og iført sort tøj.

Vidner i sagen kan henvende sig til politiet på tlf. 114.

Annonce

Her skete overfaldet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Venstre-formand: Byens udformning påvirker vores velvære

Læserbrev: Arkitekturen har betydning for livskvaliteten! At naturomgivelser gør os lykkelige, er en veletableret sandhed. Men en undersøgelse i Norge viser, at der også er en sammenhæng mellem arkitekturen i byen og menneskets trivsel. Byens udformningen og arkitektur påvirker simpelthen vores følelse af velvære. Og her foretrækker langt de fleste i den norske undersøgelsen traditionel arkitektur, hvor symmetri, ornamenter, naturmaterialer og klare referencer til lokale traditioner er fremherskende. Hvorimod Instagram-venlig, asymmetrisk og minimalistisk arkitektur i beton, glas og stål blev fravalgt. I virkeligheden er det vel ikke overraskende. Det overraskende er, at den viden ingen betydning har i den moderne byplanudvikling. Hvilket er meget paradoksalt, da vi ellers har stor fokus på trivsel i mange andre sammenhænge. Folkeskolen, ældreplejen og på arbejdspladsen, for at nævne nogle. Her springer diskussionen om Lilli Gyldenkildes Torv mig i øjet. Et af argumenterne og forsvaret for udformningen af de almene boliger er, at det skal være boliger, som alle har råd til. Altså, at det skal være et billigt byggeri og dermed et byggeri uden arkitektoniske krav, må man forstå. Hvis man skal tage ved lære af den norske undersøgelse, så er arkitekturen ekstra vigtig i et alment boligbyggeri, som alt andet lige, tiltrækker mennesker som kan have mange andre udfordringer end en lav indtægt. Derfor burde man tilstræbe, at alment boligbyggeri udformes, så livskvaliteten og trivslen understøttes bedst muligt. Det er ikke tilfældet for Lejerbos byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv. Hvilket er tankevækkende, for Lejerbo har ellers selv vist, at det godt kan lade sig gøre at bygge alment, hvor arkitekturen underbygger trivsel og livskvalitet. Stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet et socialt boligbyggeri, der slanger sig langs Dortheavej i København NV. Et åbent og imødekommende byggeri med lejligheder, hvor der er højt til loftet og en facade beklædt med bæredygtigt varmebehandlet fyrretræ, der med tiden vil patinere. Hvorfor ikke i Horsens? Havnebo på Vejle Havn og Risskovbrynet i Aarhus er andre gode eksempler på alment boligbyggeri med et højt arkitektonisk niveau. Vi har før vist vejen i Horsens. De færreste havde vel troet, at Horsens ville blive kendt som byen med de store koncerter og et Fængsel, som nu er et fyrtårn på det kulturelle danmarkskort. Hvorfor ikke også blive kendt som byen, hvor arkitekturen sættes i højsædet. Hvor den underbygger trivsel og livskvalitet, skaber grønne rekreative rum og bevarer vores historiske bykerne. Det er muligt, men vil kræve, at de politiske beslutninger bliver kvalificeret af en ambitiøs arkitekturpolitik, et uafhængigt råd og en stadsarkitekt med reelle beføjelser.

Annonce