Annonce
Horsens

19-årig bilist sigtet for spirituskørsel, efter han ramte hus på Bankagervej

Den 19-årige mand, der i sin bil tidligt lørdag morgen endte halvvejs inde i et bryggers på Bankagervej, var formentlig beruset, oplyser politiet. Foto: Wojciech Stanislaw Skiba

Horsens: Den 19-årige mand, der tidligt lørdag morgen med meget høj hastighed drønede ind i et hus på Bankagervej i Horsens, var formentlig påvirket af spiritus, da uheldet skete.

Det oplyser politikommissær Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi.

- Vi mistænker ham for at have fået for meget at drikke. Han var formentlig på vej hjem fra en bytur. Patruljen på stedet konstaterede, at han virkede alkoholpåvirket, og efter uheldet blev han anholdt og taget med på sygehuset for at få taget en blodprøve, der skal slå fast, hvor høj hans promille var, fortæller Lars Elmstrøm.

Han oplyser også, at den 19-årige mand, der er fra Horsens, blev tjekket for eventuelle skader på sygehuset. Men han slap uden skrammer.

Det samme kan man ikke sige om det hus, den 19-årige ramte.

- Han ramte huset med meget høj fart, og hans bil endte halvvejs inde i bryggerset. Der er et stort hul i huset, og vi tilkaldte brandvæsenet for at vurdere, om der var risiko for, at huset kunne styrte sammen. Det mente brandfolkene dog ikke, så vi overlod det til husejeren og hans forsikring at få ryddet op. Senere skal der så kigges på, om den 19-årige kan gøres ansvarlig, siger Lars Elmstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Mistanke om coronavirus var falsk alarm

112

Råbte ukvemsord ved midnatstide

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce