Annonce
Indland

180.000 danskere er allergiske over for parfume

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Miljøstyrelsen lancerer kampagne, der skal få unge til i højere grad at vælge parfumefrie produkter.

180.000 danskere lider af parfumeallergi, og tallet er stigende.

Det er baggrunden for, at Miljøstyrelsen nu lancerer en kampagne på sociale medier for at få de unge til i højere grad at vælge produkter uden parfume.

- Målet er ikke at få de unge til at holde helt op med at bruge produkter med parfume, men at få dem til at økonomisere med den.

- For eksempel ved at udskifte deodoranten med en parfumefri variant, siger funktionsleder Elisabeth Paludan, Miljøstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Kampagnen er rettet mod unge i alderen 13 til 16 år. Det er nemlig der, at forbruget af parfume ofte begynder.

Parfumeallergi viser sig typisk som eksem eller rødme, men det kan også være i form af små blærer, der brister og bliver til sår.

Allergien kan ramme alle og udvikles over tid, når man bliver udsat for parfumestoffer.

- Når man udvikler parfumeallergi, drejer det sig om mængden af parfume, man udsætter sig selv for. Jo mere, jo større risiko er der.

- Derfor betyder det noget, at de unge begynder at bruge parfumerede produkter tidligt, for så er der flere år, hvor de er udsat for parfume og kan udvikle allergi, siger Elisabeth Paludan.

Det bedste råd er ifølge Miljøstyrelsen at vælge en parfumefri deodorant. Man kan også vælge at sprøjte parfume på tøjet i stedet for direkte på huden.

Men det handler ikke bare om råd og oplysning. Der skal også skrues på andre knapper, påpeger miljøminister Lea Wermelin (S).

- Derfor arbejder vi også med at regulere allergifremkaldende stoffer ved for eksempel forbud, mærkning eller information, så man som forbruger bedre helt kan undgå kemikalier, der kan give hudallergi, siger hun.

Det skønnes, at allergi og eksem som følge af kemikalier i forbrugerprodukter årligt koster samfundet 500 millioner kroner.

Man kan møde kampagnen på de sociale medier, hvor der blandt andet er en film til teenagere, og hvor influencere hjælper med at formidle budskabet.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce