Annonce
Danmark

18.000 vil redde liv i Midt- og Vestjylland

463 gange i år, har en hjerteløber trykket ja på sin app for at løbe af sted med hjælp og hjertestarter til en person i nærheden med hjertestop. Modelfoto
Chancen for at overleve et hjertestop falder med 10 procent, for hvert minut der går uden hjælp. Derfor er Region Midtjylland stolt af, hvor mange hjerteløbere der har meldt sig på ét år. - Det er en folkebevægelse, som gør en forskel, siger regionsformand.

Hjertestart: Man dør, når hjertet holder op med at slå. Men med en hurtig indsats kan hjertemassage og stød sætte hjertet igang igen, inden hjernecellerne dør af iltmangel.

Den hurtige hjælp er der i løbet af bare et år over 18.000 mennesker i Region Midtjylland, som har meldt sig klar til at levere. 18.000 mennesker, som er klar til at drøne ud ad døren for at hjælpe en person i nærheden, som har fået hjertestop. Dem er de stolte af i regionen:

- Det er næsten blevet en folkebevægelse at træde til og give livreddende førstehjælp ved hjertestop. Jeg er imponeret over, at det allerede nu er muligt at kalde hjerteløbere til langt de fleste af de hjertestop, som rammer personer på arbejde, hjemme eller i det offentlige rum, siger regionsformand Anders Kühnau (S).

I løbet af det år, de frivillige hjælpere har været klar i startblokken, har der været 463 tilfælde, hvor en hjerteløber har sagt ja til at løbe af sted med med hjælp og en hjertestarter. Det svarer til, at de har meldt sig klar ved mere end 80 procent af de rapporterede hjertestop i regionen.

Annonce

Hjertestarterdag

I dag, 16. oktober, er det hjertestarterdag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp ved hjertestop.

Dansk Råd for Genoplivning og Tryg Fonden og en stribe frivillige aktører over hele landet inviterer børn og voksne til aktiviteter for at sætte genoplivning på dagsordenen.

Flere end 10.000 danskere besøger arrangementerne, der finder sted i indkøbscentre, forlystelsesparker, på gågader, biblioteker, banegårde og færger.

Hjerteløber kommer først

Akutlæge Maren Torpegaard er en af de professionelle, der normalt først står ved patientens side, når der bliver ringet 112 på grund af et hjertestop. Sådan er det ikke altid mere, og det er hun godt tilfreds med:

- Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi møder hjerteløbere, når vi kommer ud til hjertestop, fortæller akutlæge Maren Tarpgaard.

- Jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg har kun haft gode oplevelser med hjerteløberne. Der er ofte gjort et godt forarbejde, før vi når frem. Hjerteløberne er gået i gang med hjerte-lunge-redning og har hentet hjertestarter. Nogle gange har de også nået at give stød, før vi professionelle kommer frem. Det må alt andet lige gøre en forskel for patientens mulighed for at overleve, siger akutlægen, som primært kører fra baser i Holstebro, Lemvig og Herning.

Præhospitalets lægefaglige direktør, Per Sabro Nielsen, er heller ikke i tvivl om, at det store korps af hjerteløbere redder liv og betyder, at så mange som muligt overlever hjertestop og får færre mén bagefter:

Flere overlever

- Det er jeg helt overbevist om. Forskning i hjerteløberne viser jo blandt andet, at de ankommer før ambulancen fire ud af 10 gange. Vi ved, at chancen for at overleve stiger til op mod 50 procent, hvis der både gives hjerte-lunge-redning og stød med hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel, og de er med til at øge chancen for at personer med hjertestop overlever og får færrest mulige mén, siger Per Sabro Nielsen.

Han peger på, at det ikke kun er hjerteløbere, der redder liv.

- Der er også mange, der bliver hjulpet af mennesker, der tilfældigvis er i nærheden, når nogen får et hjertestop, siger han.

Hjerteløberne finansieres af Tryg Fonden, og der er også hjerteløbere i Region Hovedstaden.

Uddannelse eller ej

Det er ikke kun i Region Midtjylland, lokalbefolkningen har meldt sig for at redde liv. I Region Syddanmark og Region Sjælland hedder konceptet "Danmark Redder Liv". Det er et samarbejde mellem regionerne, Dansk Folkehjælp og First AED. Her har alle de frivillige førstehjælpere modtaget undervisning og lært, hvordan man bruger en hjertestarter, hvordan man yder hjerte-lunge-redning, og hvordan man bør forholde sig ved forskellige typer ulykker.

Det har hjerteløberne i Region Midtjylland ikke nødvendigvis, men det er ikke afgørende, mener lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen:

- Det vigtigste er, at der er nogen, der trykker på brystkassen, så blodet kommer rundt, og helst også giver stød med en hjertestarter. Det er de to vigtigste ting, og det kræver ingen uddannelse, for man kan blive instrueret via vagtcentralen, siger han.

Ifølge Per Sabro har mere end 90 procent af hjerteløberne et kursus i hjerte-lunge-redning (HLR), selv om det ikke er et krav. Der er mange, som har lært det i forbindelse med at tage kørekort, på arbejdspladsen eller i idrætsforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce