Annonce
Danmark

18-årig spurgte om ældrepolitik: Løkke havde ryggen til mig, Mette kiggede mig i øjnene

569.000 danskere så med foran TV 2 og TV 2 News, da 18-årige Wesam Alkhalili stillede sit spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S). Foto fra TV 2
Til den store debatduel i TV 2 søndag rejste en 18-årig gymnasieelev og bad Lars Løkke og Mette Frederiksen glemme indvandrere, klima og skat et øjeblik. Han ville vide, hvad de ville gøre for hans forældres fremtid.

Wesam Alhkalili fyldte 18 sidste sommer, og siden har han gået og forberedt sig på at stemme første gang til folketingsvalget. Og da der i hans facebookfeed dukkede en opfordring op til at deltage i TV 2's valgfolkemøde og valgkampens første direkte duel mellem Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V), meldte han sig til.

- Jeg ville gerne prøve at opleve noget andet end det, jeg får i overskrifterne. Jeg ville snakke med de forskellige politikere personligt, i øjenhøjde og have en dialog med dem.

Og 35 minutter inde i debatduellen stod TV 2's Gertrud Højlund pludselig foran ham med en mikrofon og lod ham stille et spørgsmål direkte til de to partiledere, mens 569.000 danskere så med ude ved skærmene.

Eleven fra 2.g på Niels Brocks Innovationsgymnasium ville ikke spørge til klimaudfordringerne, til uddannelsessystemet eller udlændingedebatten, som man kunne have forventet. Han ville ikke høre til sin egen fremtid. Han ville høre til sine forældres fremtid.

"Hvordan ser mine forældres fremtid ud med hensyn til ældrepolitik", spurgte han, så Gertrud Højlund virkede helt forbløffet.

Selvfølgelig er det en ung fra Vestegnen, der rejser solidariteten med vores ældre medborgere!

Mattias Tesfaye (S), på Twitter

Papirer og arme om skuldre

På scenen benyttede Lars Løkke Rasmussen lejligheden til at fortælle lidt om, at det er en lykkelig udfordring, at der bliver flere ældre i fremtiden, at han vil investere mere i sundhedsvæsenet og ældresektoren. At han har afgivet et velfærdsløfte, som er troværdigt. Hvorefter han trak et papir frem af inderlommen med en økonomisk redegørelse fra 2014, som han viftede med og sluttede af med at sige, at regeringen lige har lavet en ny seniorførtidspension, som 17.000 får glæde af.

Mette Frederiksen sagde, at det var skønt at opleve en ung, der er optaget af de generationer, der har bygget vores velfærdssamfund. At Wesam ligesom hende kunne se, at der var skåret for meget ned. At der skulle ansættes flere folk, "så der er en arm omkring skulderen", så ældre ikke kun får gjort rent hver femte uge. At det ikke er værdigt. At Løkke har været for forhippet på skattelettelser. At hun vil bruge pengene på "det vi er fælles om", at der skal sørges for, at alle ældre får den alderdom, de fortjener.

Herefter vendte Lars Løkke Rasmussen tilbage til sin økonomiske redegørelse fra inderlommen og kom i diskussion med ordstyreren.

Et par øjne og en ryg

- Det var vigtigt for mig at fortælle dem, at de ikke skal glemme, hvem der byggede landet og vores velfærd, siger Wesam Alkhalili dagen efter i S-toget på vej hjem fra en skriftlig eksamen i dansk, "der faktisk gik rigtigt fint".

- Og det er de ældre, det er dem, vi skal passe på. Fokus lige nu er alt for meget på indvandrere, klima og skat. Jeg har en ven, der er medlem af et partis ungdomsorganisation, og han siger også, at det er de ting, partierne taler om, fordi det sælger bedst. Jeg synes, det er et problem, at man går op i, hvad der sælger bedst i stedet for at se på de rigtige problemer, og hvad der sker i virkeligheden.

Da Wesam Alkhalili gik ind i debatteltet lænede han mod venstre, og det gør han stadig efter svarene fra Løkke og Frederiksen.

- Begge svar var gode, men Mettes var i øjenhøjde. Hun talte direkte til mig og sagde, at der selvfølgelig skal være fokus på dem, der byggede landet op. Løkke vendte sig overhovedet ikke om for at kigge på mig. Han stod med ryggen til mig. Mette kiggede mig i øjnene.

Wesams fremtid

Men kunne Løkke overhovedet have rykket en 18-årig mand, der primært overvejer om krydset skal sættes ved Socialdemokratiet eller Radikale? Det mener Wesam Alkhalili faktisk godt, at Løkke kunne have gjort.

- Hvis han havde kigget lidt mere på virkeligheden. Jeg synes kun, han kiggede på statistik og tal. Han kunne ikke se problemet. Han sagde ikke noget om, at der bør fokuseres mere på de ældre, og at det ikke går, at der bliver sparet så mange penge.

Wesam Alkhalilis forældre, der ellers ikke er meget for, at det skal handle om dem, og hvor de er i livet, var stolte, da han kom hjem til Høje Taastrup fra Odense om aftenen.

- Og forundrede og glade for mit spørgsmål. De var dog også lidt chokerede over, at jeg snakkede om ældre og ikke mig selv.

Wesam Alkhalili har slet ikke styr på, hvad han skal efter gymnasiet.

- Men efter i går synes jeg faktisk, politik er et superspændende emne, så man ved aldrig.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce