Annonce
Horsens

18-årig om 2018: Det første år i det voksne liv har budt på rejser i syv lande

Peter Stamp, elevrådsformand på Horsens Gymnasium.

Elevrådsformand har i år 2018 besøgt Østrig, Italien, Island, Tyrkiet, Grækenland, Sverige og Norge - og oplever det som starten på et liv som global statsborger. Han er med i serien "Det husker jeg 2018 for".

Peter Stamp, elevrådsformand, Horsens Gymnasium:

- 2018 har været et godt år, det har været det 18. år af mit liv, og det har budt på mange spændende oplevelser.

- Det har også være et år fyldt med forandringer, hvilket har udviklet mig meget. 2018 har for mig været mit første år i "det voksne liv" og har blandt andet budt på mange rejser til udlandet, både med mit studie og på egen hånd. Jeg har i år 2018 besøgt Østrig, Italien, Island, Tyrkiet gange to, Grækenland, Sverige og sidst, men ikke mindst Norge.

- Disse rejser har på mange måder udvidet mine horisont og været starten på mit liv som global statsborger. Det er især kendetegn for den tid, vi lever i, det globale samfund med mulighed for at besøge nationer over hele verden. Vi lever i et højteknologisk samfund med muligheder som aldrig før, men gad vide, om det reelt er en fordel eller en ulempe - i og med at man aldrig kan tage det rigtige valg? Græsset er jo altid grønnere på den anden side.

- Konkurrencesamfundet mærker man især i uddannelsessystemet, hvor karakterræset er som aldrig før. Frygten for ikke at præstere godt nok og ikke at tage det rigtige valg er dagligdag for en gymnasieelev i 2018. På trods af det føler jeg at kunne finde pusterum på Horsens Gymnasium, hvor jeg bruger meget af min tid.

- 2018 har budt på en masse glæder, og det er året, hvor jeg har påbegyndt mit sidste år på gymnasiet. Nu ser jeg frem til 2019, hvor jeg i juni sætter min fod på Horsens Gymnasium for sidste gang og er klar til nye udfordringer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce