Annonce
Horsens

18-årig om 2018: Det første år i det voksne liv har budt på rejser i syv lande

Peter Stamp, elevrådsformand på Horsens Gymnasium.

Elevrådsformand har i år 2018 besøgt Østrig, Italien, Island, Tyrkiet, Grækenland, Sverige og Norge - og oplever det som starten på et liv som global statsborger. Han er med i serien "Det husker jeg 2018 for".

Peter Stamp, elevrådsformand, Horsens Gymnasium:

- 2018 har været et godt år, det har været det 18. år af mit liv, og det har budt på mange spændende oplevelser.

- Det har også være et år fyldt med forandringer, hvilket har udviklet mig meget. 2018 har for mig været mit første år i "det voksne liv" og har blandt andet budt på mange rejser til udlandet, både med mit studie og på egen hånd. Jeg har i år 2018 besøgt Østrig, Italien, Island, Tyrkiet gange to, Grækenland, Sverige og sidst, men ikke mindst Norge.

- Disse rejser har på mange måder udvidet mine horisont og været starten på mit liv som global statsborger. Det er især kendetegn for den tid, vi lever i, det globale samfund med mulighed for at besøge nationer over hele verden. Vi lever i et højteknologisk samfund med muligheder som aldrig før, men gad vide, om det reelt er en fordel eller en ulempe - i og med at man aldrig kan tage det rigtige valg? Græsset er jo altid grønnere på den anden side.

- Konkurrencesamfundet mærker man især i uddannelsessystemet, hvor karakterræset er som aldrig før. Frygten for ikke at præstere godt nok og ikke at tage det rigtige valg er dagligdag for en gymnasieelev i 2018. På trods af det føler jeg at kunne finde pusterum på Horsens Gymnasium, hvor jeg bruger meget af min tid.

- 2018 har budt på en masse glæder, og det er året, hvor jeg har påbegyndt mit sidste år på gymnasiet. Nu ser jeg frem til 2019, hvor jeg i juni sætter min fod på Horsens Gymnasium for sidste gang og er klar til nye udfordringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce