Annonce
Østjylland

18-årig kvinde sigtet for bedrageri: Kunne ikke betale taxatur fra Kjellerup til Aarhus N

En patrulje blev ved midnat kaldt til Aarhus Nord, hvor en taxachauffør manglede betaling for en tur fra Kjellerup. Genrefoto: Johan Gadegaard

AARHUS: En 18-årig kvinde blev ved midnatstid mandag sigtet for bedrageri. Kvinden havde taget en taxatur fra Kjellerup til Aarhus Nord.

Det skriver Østjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Da taxaen nåede frem til Aarhus, sagde kvinden, at hun ikke havde penge på sig til at betale turen, som var løbet op i 1123 kroner, men hun ville gå op i sin lejlighed og hente pengene til chaufføren.

Kvinden kom dog aldrig retur til den ventende taxachauffør, som derfor valgte at ringe til politiet. Da betjentene kom frem til adressen i det nordlige Aarhus, fik de kontakt til den 18-årige kvinde, som forklarede, at hun ikke havde penge til at betale for turen.

Derfor blev hun sigtet for bedrageri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Bor du i et område med høj eller lav smitte: Find dit sogn på kortet

Annonce