x
Annonce
Odder

169 nye beboere: Odder vokser hurtigere end ventet

Borgmester Uffe Jensen glæder sig over den store befolkningstilvækst i Odder Kommune. Arkivfoto: Morten Pape
Der er kommet flere beboere i Odder Kommune i løbet af 2019, og befolkningsvæksten ser ud til at overgå prognoserne.

Odder: Der bliver flere og flere beboere i Odder Kommune. Det viser den nyeste opgørelse for Danmarks Statistik.

Kommunen husede 1. januar 22.844 personer, og det er 169 flere end på samme tidspunkt sidste år.

- Der er stor konkurrence om beboerne, og alle gør noget for at tiltrække nye. Så jeg er da glad og stolt over, at der er kommet så mange, siger borgmester Uffe Jensen (V).

Odder Kommune har dermed taget revanche for den lidt skuffende tilstrømning i 2018, hvor der blot var en forøgelse på 49 borgere, og befolkningstallet ser ud til at fortsætte sin støt stigende kurve.

- Jeg synes, at der er god gejst og omtale omkring kommunen i øjeblikket. Jeg håber, at 2020 bliver året, hvor vi kan byde borger nummer 23.000 velkommen, siger Uffe Jensen.

Annonce

Fastholder målsætning

Udover opgørelsen over antallet af beboere i kommunen udregnes der hvert år også et kvalificeret gæt på, hvordan befolkningsudviklingen fortsætter i de kommende år.

Ifølge sidste års prognose regnede Danmarks Statistik blot med, at Odder Kommunes indbyggertal ville stige med 130 personer sidste år. Dermed overgår udviklingen prognoserne.

Det er også nødvendigt, hvis kommunen skal leve op til dens erklærede mål.

- Det er stadig ambitionen at være 25.000 borgere i 2025. Så vi forsøger at holde kadencen, og hvis vi kan øge den en smule også, vil det være rigtig godt, siger Uffe Jensen.

Tilbud for alle aldre

Ifølge borgmesteren er befolkningsvæksten et stort fokusområde for byrådet.

- Det er helt klart noget, vi prioriterer. Vi gør meget ud af at have tilbud på alle hylder for alle aldre, siger han og nævner de planlagte ungdomsboliger i det gamle posthus som et eksempel på, at kommunen også forsøger at tiltrække unge mennesker.

Han mener også, at letbanen skal have noget af æren for udviklingen.

- Den har betydet meget. Folk griner nogle gange af mig, når jeg siger det, men jeg mener virkelig, at den har været en gevinst og et boost for kommunen. Jeg hører den ofte brugt som begrundelse for, at man ikke behøver bil nummer to for at slå sig ned her, siger Uffe Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce