Annonce
Østjylland

15 procent af de unge i Aarhus er ikke tilfredse med livet - nu vil rådmand afdække problemet

Portræt af SF's spidskandidat til byrådsvalget: Thomas Medom Foto: Axel Schütt
Angst, ensomhed og generel mistrivsel blandt børn og unge. Det er problemer, som næppe kan udryddes, men de skal i hvert fald være mindre, mener rådmand Thomas Medom (SF), der nu vil ind på livet af unges udfordringer.
Annonce

AARHUS: Hvordan synes du selv, at du har det?

Når man stiller det spørgsmål til børn og unge i Aarhus Kommune, så lyder svaret fra 15 procent af dem, at de har en lav tilfredshed med deres eget liv.

De føler sig pressede både af egne og samfundets forventninger, og et stigende antal rammes af angst og ensomhed.

- Det er efterhånden et kendt problem, at en del af vores unge ikke trives, og den seneste trivselsmåling bekræfter det desværre, fortæller Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge.

Annonce

Samler viden blandt børn

Derfor sætter han nu gang i et større afdækningsarbejde, der skal gøre ham og Børn og Unge-forvaltningen klogere på, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Projektet skal munde ud i en officiel "strategi for mental sundhed".

Tidsplan for arbejdet med "Strategi for mental sundhed"

6. oktober 2020: Rundbordssamtale med unge og forældre.

29. oktober 2020: Rådmandsbesøg i Klubberne Gellerup og Toveshøj.

29. oktober 2020: Rådmandsbesøg i Grøften, Vestergård.

Endnu ikke datosat: Rundbordssamtale med relevante foreninger.

Endnu ikke datosat: Rådmandsbesøg på skole.

17. november 2020: Fyraftensmøde på rådhuset for medarbejdere og ledere fra dagtilbud, skole, sundhedsplejen, mm.

19. januar 2021: Stormøde med repræsentanter fra forældreorganisationer, faglige organisationer, foreninger, Børne-og ungebyrådet, BU-udvalget, andre magistrater.

Første kvartal 2021: Konkrete politiske udspil til behandling i byrådet

- Det er lidt et kommunenavn, det ved jeg godt. Men det handler om, at vi nu i første omgang skal i dialog med en masse unge, deres forældre og andre interessenter for at blive klogere på, hvordan vi kan bygge oven på den indsats, der allerede findes. Og så skal det omsættes til konkrete initiativer, for der er behov for gøre endnu mere over for den gruppe af unge, der mistrives, sammenfatter Thomas Medom.

Annonce

Det komplekse børneliv

For nylig fortalte vi her i Stiften, hvordan et stigende antal børn ender i specialklasse, fordi de ikke kan rummes i de almindelige klasser.

Det er et af symptomerne på mistrivslen, og ifølge den just pensionerede chef for PPR i Aarhus Kommune gennem 20 år, Jan Sejersdahl Kirkegaard, så bunder en del af mistrivslen i, at børn og unge oplever, at de bliver målt og vejet i næsten alt, hvad de foretager sig.

- Kompleksiteten i et børneliv er simpelthen blevet større. Der er et kæmpe forventningspres. Hvor god er du fagligt? Hvor god er du socialt? Presset kommer både fra skolen, fra forældrene og ikke mindst fra børnene selv. Børn ved udmærket godt selv, hvor de ligger henne, og de sociale medier har kun gjort det endnu tydeligere og lettere at sammenligne sig med andre, udtalte Jan Sejersdahl Kirkegaard til Stiften 4. oktober.

Annonce

Forældrenes engagement

Ifølge Thomas Medom er det svært at definere ét fællestræk ved de børn, der mistrives, og derfor bliver det sandsynligvis også nødvendigt at sætte ind på flere plan.

- Vi ser tendenser med unge, der bliver ramt af angst, unge med autisme og unge, der føler sig ensomme. Jeg har også hørt fra en skolebestyrelsesformand, der siger, at problemet set fra hans stol, er at der er stor skævhed i, hvor meget forældrene engagerer sig i deres børns skolegang. Så vi kommer nok også til at se på, hvordan vi kan styrke forældresamarbejdet, siger Thomas Medom.

Han tilføjer, at forældrenes opbakning til klassearrangementer både i og uden for skoletiden, er afgørende i forhold til at skabe harmoniske børnegrupper.


På Søndervangskolen får forældrene at vide, at her er der altså skole-hjem samtaler hele fire gange om året, og hvis børnene ikke møder i skole, så bliver der ringet til hjemmet med det samme. Så systematiske er vi ikke på vores andre skoler, men det bør vi måske være.

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge


Og her kan der måske hentes inspiration på Søndervangskolen i Viby, hvor det netop er lykkedes at involvere forældrene mere ved at stille kontante krav til forældrenes engagement.

- På Søndervangskolen bliver forældresamarbejdet allerede italesat før 0. klasse. Forældrene får at vide, at her er der altså skole-hjem samtaler hele fire gange om året, og hvis børnene ikke møder i skole, så bliver der ringet til hjemmet med det samme. Så systematiske er vi ikke på vores andre skoler, men det bør vi måske være, for det har givet gode resultater, siger Thomas Medom.

På Søndervangskolen er størstedelen af eleverne tosprogede. Er det navnlig i indvandrermiljøer, at der er en mere laissez-faire holdning til børns skolegang?

- Der er ingen tvivl om, at der er en kulturforskel i dele af indvandrermiljøerne. Det har også tidligere været en del af dansk skolekultur, at man så at sige afleverer barnet ved døren, og så overlader man resten til skolen. Det ser vi jo helt anderledes på i dag. Samarbejdet med forældrene er afgørende i forhold til at sikre den gode trivsel, siger Thomas Medom.

Annonce

Næste år bliver det konkret

De næste måneder kommer nu til at gå med at samle viden og ideer, og så håber Thomas Medom at kunne præstentere  byrådet for en række konkrete indsatser i foråret 2021:

- Jeg håber, at vi allerede vil kunne se en bedring i trivselsmålingerne næste år, men når det er sagt, så er det her en del af en stor, vedvarende indsats, som peger år frem. Vi vil nok altid have problemer med mistrivsel, men 15 procent, der har lav tilfreds med eget liv, det er i hvert fald for mange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Vi finder os ikke i sexchikane

Horsens For abonnenter

Ingen hjælp til Jørgensens Hotel: Uhensigtsmæssigt og uforståeligt, siger ejere

Annonce