Annonce
112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

En 15-årig dreng faldt livløs om med hjertestop på fortovet, og en hjertestarter måtte tages i brug. Foto: Katrine Becher Damkjær
Drengen havde ikke noget id på sig, så betjenten måtte tænke kreativt.
Annonce

AARHUS: En motorcykelbetjent fra Østjyllands Politi var fredag godt i gang med den årlige trafikkontrol i anledningen af de mange julefrokoster i byen, da han pludselig måtte slippe alt, hvad han havde i hænderne og i stedet for at tjekke lyger redde liv, fordi en 15-årig dreng faldt livløs om med hjertestop på fortovet i Aarhus C.

Betjenten og en livredder, der tilfældigvis kom forbi, gik straks igang med livreddende førstehjælp, og en borger ringede 112, mens to andre løb efter en hjertestarter.

Heldigvis hang der en hjertestarter i nærheden - den blev hastigt taget i brug, og drengen begyndte at trække vejret igen kort før, ambulancen kom frem til stedet.

Annonce

Ansigtsgenkendelse

Drengen havde ikke noget id på sig, og ingen vidste, hvem han var. Færdselsbetjenten nåede dog at tænke hurtigt og satte drengens mobil op til hans ansigt, inden han blev kørt afsted.

Da mobilen havde ansigtsgenkendelse, blev den låst op, og derfor kunne Østjyllands Politi finde nummeret på den 15-åriges mor, som blev ringet op og orienteret om episoden.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til hans hjertestop var, men den 15-årige overlevede episoden og er ikke i livsfare længere.

Se evt. mere på hjertestarter.dk/hjerteloeber og meld dig som hjerteløber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

God vilje, men ingen garanti for flere penge til indkøb i AC Horsens

Odder

Hærværk: Flere sidespejle er ødelagt

Horsens

Tyve afsløret af overvågningskamera, mens de planlagde indbrud

Annonce